Mange myndighedsrådgivere på handicapområdet kan formodentlig nikke ja til, at deres arbejde kan være udfordrende. Det er et område, hvor der kan være mange klager og omgørelser, og det sætter tillidsforholdet mellem borgere og kommune under pres.
Tre kommuner – Hedensted, Roskilde og Aarhus – har derfor sammen med Social- og Boligstyrelsen udviklet en model, hvor samarbejdet med borgeren er i højsædet. Målet har været at styrke både retssikkerheden for borgeren og den faglige kvalitet af sagsbehandlingen med afsæt i en grundlæggende antagelse om, at borgeren er ekspert i sit eget liv, og at samarbejdet skal hvile på ligeværdighed.
VIVE har fulgt projektet undervejs og har nu udgivet en evaluering, der viser flere positive takter.
Det går modellen ud på
TÆT-modellen, som den kaldes, tager udgangspunkt i principperne om recovery-orienteret rehabilitering, hvor borgerens håb, ønsker og drømme er styrende for indsatsen. Modellen tager sigte på hele handicapområdet.
Den grundlæggende idé med modellen er at opbygge en tillidsfuld og god relation mellem borgeren og rådgiveren. Det ses som meningsfuldt i sig selv, men også som afgørende for, at myndighedsindsatsen skaber gode resultater for borgeren.
Konkret har kommunerne bl.a. arbejdet meget med deres kommunikation, så det sikres, at borgeren har reel mulighed for at deltage i samarbejdet om indsatsen. Alt efter borgerens ressourcer og situation – og den enkelte kommunens tilpasning af modellen - kan det indebære brug af forskellige former for redskaber eller teknikker til at støtte kommunikationen.
Behovstilpasset kontakt med mulighed for hyppigere kontakt og nem adgang til rådgiverne har været andre fokuspunkter, ligesom der har været opmærksomhed på løbende at få feedback fra borgeren, så samarbejdet og indsatsen kunne justeres efter behov og man sikrer sig, at den altid opleves som meningsfuld.
Skal modellen kunne implementeres i praksis, skal visse organisatoriske forudsætninger være på plads, bl.a. et vedvarende ledelsesfokus og en reduceret sagsstamme.
Det viser evalueringen
Evalueringen viser flere positive takter i samarbejdet med borgerne. Data fra både rådgivere og borgere tyder således på, at modellen bl.a. bidrager til mere inddragelse, øget tillid og mindre utilfredshed.
Også når det kommer til arbejdsglæde, har modellen meget at byde på, synes rådgiverne, der giver udtryk for, at arbejdet har været personligt og fagligt berigende.
De beskriver, at det føles meningsfuldt at være i en proces, hvor målet er at få et tættere gensidigt kendskab til – og mere tillidsfuldt samarbejde med – borgerne. Det føles også meningsfuldt og fagligt stimulerende at arbejde med at blive klogere på, hvordan man bedre kan samarbejde med borgere med forskellige funktionsnedsættelser både i sagsbehandlingen og i tilrettelæggelse og gennemførelsen af indsatser.
Det fremgår også, at arbejdet og forandringerne kræver tid, og at fx dialogen med borgere med særlige udfordringer stiller nye krav til medarbejdernes viden og kompetencer. Det kan fx være borgere, der ikke har et verbalt sprog eller som har svære kognitive udfordringer.
Forudsætningen om et mindre antal sager ser således ud til at være væsentlig for at skabe tid og rum til de nye samarbejdsformer.
Mens der er gode indikationer på, at modellen bidrager til en bedre dialog og kontakt med borgerne, er det mindre tydeligt, om den fører til færre klager. Det er dog ledernes umiddelbare oplevelse.
Alle tre kommuner vil fortsætte med at bruge modellen i varierende grader, ligesom kommunerne i øvrigt også har arbejdet lidt forskelligt med modellen i projektperioden.
Hent evalueringen
Modellen har været justeret flere gange i løbet af projektperioden for at tage højde for erfaringer, man har gjort sig undervejs. Der er udarbejdet både en egentlig modelbeskrivelse og et inspirationshæfte, der mere overordnet fortæller om modellen og erfaringerne med den.
Inspirationshæftet er tilgængeligt i en boks på samme side som indsatsbeskrivelsen
Hent indsatsbeskrivelse og inspirationshæfte