Udadreagerende adfærd hos børn og unge kan være et problem i både skoler og hjem. Nogle kommuner oplever, at sprogbrugen kan være hård i nogle klasser, og at også dialogen med forældrene om tiltag og løsninger kan være konfliktfyldt.
Når børn udviser udadreagerende adfærd, kan det opleves utrygt og grænseoverskridende for omgivelserne. Men ofte er adfærden udtryk for mistrivsel. Selvom udadreagerende adfærd kan være udfordrende at håndtere, kalder den derfor på nysgerrighed og interesse blandt fagprofessionelle og forældre i forhold til at få indblik i de underliggende problematikker.
Social- og Boligstyrelsen har på den baggrund udviklet en indsats til at forebygge og afhjælpe udadreagerende adfærd, før problemerne vokser sig store, og det bliver vanskeligt at skabe trivsel inden for rammerne af klassefællesskabet. Initiativet er udviklet i et samarbejde med Faxe, Hedensted, Mariagerfjord og Slagelse Kommune samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i perioden 2022-25.
Det går indsatsen ud på
Målet har været at skabe en sammenhængende skole- og forældreindsats med afsæt i en systemisk forståelse af udadreagerende adfærd. Indsatsen skal medvirke til, at flere børn kan deltage i skolens sociale og faglige fællesskaber og dermed fremme trivslen både for det enkelte barn og for klassen som helhed.
Indsatsen kombinerer et klasseforløb og et forældreforløb, der som udgangspunkt er forankret i hhv. PPR/skoleafdelingen og familieafdelingen. Klasseforløbet varetages af en ressourcevejleder, og forældreforløbet af en gruppeleder. Derudover indgår en faglig rådgiver, som sikrer sammenhæng mellem forældreforløb og klasseforløb og har ansvar for at følge op med den tværgående ledelse for indsatsen.
Begge forløb er bygget op omkring en række kerneelementer, der på forskellig vis omsættes til konkrete aktiviteter og øvelser, dels i skolen, dels derhjemme.
For eksempel arbejdes der med at styrke relationer både internt mellem børnene og mellem børn og voksne, så børnene føler sig værdsatte, betydningsfulde og trygge i samværet. Samtidig er der opmærksomhed på at skabe tydelige rammer og forudsigelighed.
Et andet centralt element handler om at styrke skole-hjem-samarbejdet. Her er der fokus på såvel barnets som forældrenes ressourcer, så der skabes en samarbejdsalliance mellem hjem og skole, hvor alle parter oplever kommunikationen som ligeværdig, åben og respektfuld.
Indsatsen er afprøvet i 3. til 7. klasse, men med tilpasning af øvelser mv. vil den kunne bruges bredere.
Hvad viser erfaringerne?
Det vurderes i evalueringen, at forløbet især har sin styrke som forebyggende indsats og som redskab i relation til mindre gennemgribende trivselsudfordringer.
Nogle elever fremhæver lege og øvelser, der har styrket fællesskabet, ligesom der er forældre, som beskriver, at de har fået nye redskaber til at støtte deres børn og et tættere samarbejde med de andre forældre. Blandt fagpersonerne fortælles om bl.a. øget refleksiv praksis og bedre sparring internt i klasseteamet om udfordringerne.
Der er dog væsentlig spredning i oplevelsen af indsatsen blandt både elever, forældre og fagpersoner.
Samtidig indikerer resultaterne, at der er behov for en mere omfattende indsats, når der er tale om børn i mere udtalt mistrivsel.
Omkostningerne vurderes at være realistiske at håndtere i kommunerne, særligt hvis indsatsen integreres i eksisterende strukturer i skolen og familien og kombineres med andre trivselsfremmende tiltag.
Flere af projektkommunerne arbejder videre med forskellige elementer af indsatsen efter initiativets ophør.
Hent evalueringen
Hent indsatsbeskrivelsen
UCL har udarbejdet et koncept for kompetenceudviklingen i initiativet i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen. Konceptet er tilgængeligt på samme side som indsatsbeskrivelsen.