Det vigtigste er den fælles bevidsthed og det fælles ansvar. At det er et samarbejde hele vejen igennem. At man ikke siger: ’Det er der nok andre, der tager sig af’. Men at man hjælper hinanden. Kommunal leder
Rammerne for hjælp og støtte ændrer sig væsentligt, når unge med handicap fylder 18.
Erfaringen viser, at mange af de unge og deres forældre oplever denne overgang som vanskelig og forbundet med psykologiske belastninger. Det kan både skyldes de nye vilkår i sig selv og processen, herunder usikkerhed om, hvad der skal ske.
Det er derfor særligt vigtigt for disse familier, at de er så forberedte som muligt på forandringerne.
Social- og Boligstyrelsen har på den baggrund udviklet en model for en bedre overgang til voksenlivet for unge med handicap. Det er sket i samarbejde med fem kommuner – Jammerbugt, Haderslev, Middelfart, Ringsted og Slagelse.
Styrelsen har nu færdiggjort den endelige evaluering af modellen.
Centrale elementer i modellen
Formålet med modellen er, at kommunerne får en styrket og helhedsorienteret sagsbehandling for de unge på tværs af børne- og voksenområdet. Det skal medvirke til, at de unge og deres forældre kan føle sig trygge og velforberedte på overgangen.
Konkret har man arbejdet med at sikre både et fælles ansvar og en fælles systematik og metode i arbejdet. Redskaberne er bl.a. arbejdsgangsbeskrivelser og procedurer.
Et andet centralt fokus har været samarbejdet med familien og den støtte og vejledning, der er givet. Og endelig har der været selvstændigt fokus på inddragelse med afsæt i den enkelte unges håb, ønsker og drømme for fremtiden.
Kommunernes erfaringer
Kommunerne har generelt positive erfaringer med modellen. De oplever et tættere tværgående samarbejde, mere effektive sagsgange, bedre planlægning og et styringsrelevant overblik over støttebehovene hos de unge i målgruppen. De erfarer også, at modellen kan anvendes uanset den organisering, der er i kommunen, og at den kan tilpasses kommunens øvrige arbejde med overgangen til voksenlivet.
Indførelsen af nye arbejdsgange og redskaber har krævet investeringer i opstarten af modellen. Kommunernes beskrivelser af tidsforbruget arbejde tyder derimod ikke på, at den nye praksis medfører væsentlige ekstra omkostninger til det løbende arbejde.
Familiernes oplevelser
En stor del af de adspurgte unge har en positiv oplevelse af samarbejdet med kommunen. Nogle finder det imidlertid vanskeligt selv at deltage i møderne og har meget brug for at blive støttet af deres forældre i processen. Der vil derfor være behov for at finde alternative og supplerende måder at inddrage på, så de unge også kan blive hørt og få indflydelse på andre måder end gennem mødedeltagelse.
Hos forældrene synes bekymringerne og usikkerheden at fylde mere. En del af forældrene giver udtryk for, at de har fået en rettidig og fyldestgørende vejledning. Men et stort flertal oplever fortsat ikke at være trygge og velforberedte på overgangen, selvom de redskaber, kommunerne har udviklet, netop er af den type, som forældrene har efterspurgt.
Det kan skyldes, at redskaberne endnu ikke har været indført eller kun delvist implementeret. Det kan også skyldes, at utrygheden i væsentlig grad er forbundet med de ændrede støttevilkår i sig selv, mens modellen har fokus på formidlingen og håndteringen heraf.
Selvom modellen således ikke har kunnet eliminere særligt forældrenes bekymringer, vurderes den i evalueringen samlet set at være relevant for andre kommuner.
Hent evalueringen
Hent modelbeskrivelsen