Foreningen Grønlandske børn har de senere år tilbudt rådgivning og viden til bl.a. kommunale fagpersoner, der har sager med børn med grønlandsk baggrund. Sigtet har været at klæde fagpersonerne bedre på til samarbejdet med familierne ved at give dem større indblik i grønlandske forhold.
Og det ser ud til have været givtigt. En ny rapport fra VIVE samler op på erfaringerne, og den viser, at de fagpersoner, der har været involveret, overordnet oplever, at de har haft udbytte af deltagelsen.
Bedre forståelse
Indsatsen har til dels bestået i forskellige oplysningsaktiviteter, der har henvendt sig bredt til fagpersoner på området. Tematikkerne har blandt andet handlet om grønlandsk familieliv, opdragelse og mødet med det danske samfund.
Erfaringsopsamlingen viser, at deltagerne oplever, at de har fået øget viden om grønlandsk sprog og kultur, og at de har fået et bedre udgangspunkt for at forstå både udfordringer og ressourcer i familierne.
Flere oplever også, at de nye indsigter har gjort dem bedre i stand til at hjælpe familierne. Fx ved bedre at kunne få øje på tegn på mistrivsel ud fra ny viden om, at mistrivsel ikke nødvendigvis viser sig på samme måde hos børn med grønlandsk baggrund som hos danske børn i almindelighed. Eller ved helt lavpraktisk at blive opmærksom på at finde en tolk, der taler samme dialekt som borgerne.
Myndighedsrådgivere efterlyser dog, at oplysningsaktiviteterne har mere fokus på, hvordan de kan anvende den nye viden i hverdagen, mens faggrupper, der primært har pædagogiske opgaver i forhold til familierne, har haft nemmere ved at omsætte den generaliserede viden.
Rådgivningen
Udover de bredt anlagte oplysningsaktiviteter har der også været tilbudt rådgivning til børne- og ungerådgivere i konkrete sager.
Rådgivningen har både været individuel og i grupper og fx haft fokus på, hvordan kommunen bedst kunne starte en ny sag op eller komme videre i en sag, hvor sagsbehandlerne ikke oplevede tilstrækkelig udvikling.
Fagpersoner har her oplevet, at indsatsen har bibragt dem en øget viden om grønlandske forhold, som har været relevant i de sager, de sad med. Sagssparringen kom ifølge myndighedsrådgiverne tilstrækkeligt tæt på deres konkrete sager og udfordringer til, at de kunne anvende de nye indsigter i deres opgaveløsning, og rådgivningen bidrog dermed til at kvalificere deres praksis og samarbejdet med familierne.
Perspektiver for det videre arbejde
Rapporten viser, at indsatsen primært har nået fagpersoner, som har interesse og erfaring med arbejdet med grønlandske familier.
På den baggrund påpeger rapporten, at Grønlandske Børn i det videre arbejde med indsatsen med fordel kunne søge at udbrede oplysningsaktiviteterne dels til flere kommuner, dels til psykologer og endelig til almenområdet (fx skoler og dagtilbud).
Rapporten bygger på interviews med fagpersoner, der har benyttet tilbuddet, rådgivere fra Grønlandske Børns rådgivningsteam og skriftligt materiale fra Grønlandske Børn.
Hent rapporten