Hvert femte drab, der bliver begået i Danmark, er et partnerdrab. I langt de fleste tilfælde er der tale om en mand, der slår sin kvindelige partner – eller tidligere partner - ihjel. Nogle gange er der tale om familiedrab, hvor også parrets fælles børn dræbes.
Et vigtigt skridt til at styrke indsatsen mod partnerdrab er at få mere indblik i, hvad der nærmere kendetegner sagerne. Er der fx et typisk forløb op til drabet eller karakteristiske risikofaktorer, kan det være væsentlig viden i et forebyggelsesperspektiv.
Som led i regeringens Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab 2023-2026 (se boks) har Social- og Boligstyrelsen derfor bedt VIVE om at udarbejde en analyse, der nu offentliggøres.
Undersøgelsen er en kortlægning af de 61 partnerdrab, som blev begået på dansk grund i 2017-24, og kilden er i de allerfleste tilfælde politiets efterforskningsmateriale.
Kontroltab eller turbulente liv
Rapporten viser, at omkring halvdelen af drabene i høj grad er forbundet med gerningspersonens tab af kontrol: Et længere forløb, præget af bl.a. dominans og vold, har ledt frem til et samlivsbrud, der næsten altid er initieret af det senere offer. I nogle tilfælde begår gerningspersonen selvmord efter drabet eller prøver på det.
En anden del af drabene finder sted blandt par, hvis liv er meget turbulente og ofte præget af social marginalisering. Også her har der været vold i parforholdet forud for drabet, nogle gange i form af massiv mishandling. Alkohol og stoffer ser i mange af sagerne ud til at fungere som centrale katalysatorer for en spontan drabshandling.
Sygdom og forfald
Den sidste større gruppe af drab finder primært sted blandt ældre mennesker, der gennem mange år har levet i et godt ægteskab, og hvor der ikke før er forekommet vold. Den udløsende faktor her er alvorlige helbredsproblemer og svigtende kræfter, hos begge eller den ene part. I de fleste af disse tilfælde begår gerningspersonen selvmord efter drabet eller forsøger på det.
På tværs af grupperne ses en høj forekomst af psykiatriske problemstillinger hos enten begge parter eller hos gerningspersonen; i gruppen med turbulente forhold kan der desuden være kognitive udfordringer. Det fremgår også, at en ret stor del af gerningspersonerne tidligere har haft selvmordstanker.
Behov for flerstrenget indsats
Kortlægningen viser, at partnerdrab finder sted i forskellige sociale kontekster. I forlængelse heraf peges der i rapporten på en flerstrenget indsats, hvor bl.a. det sociale system, psykiatrien og egen læge både selvstændigt og i samarbejde kan bidrage til en målrettet forebyggelse.
”Rapporten bygger på helt unikke data og viser, hvor komplekst et område, partnerdrab er. Ethvert partnerdrab er en selvstændig tragedie. Samtidig kan vi se, at der er tydelige mønstre og risikofaktorer i sagerne. Det er meget værdifuld viden, som der kan bygges på i forebyggelsen, og som forhåbentlig kan redde liv,” siger kontorchef Anja Toxværd, Social- og Boligstyrelsen, og fortsætter:
”Vi ved fra mange andre svære og komplekse problemstillinger på socialområdet, at det næsten altid er nødvendigt at arbejde på tværs af fagområder og sektorer. Det er i høj grad også relevant her for at kunne sætte målrettet og rettidigt ind, før problemerne eskalerer.”
Samtidig med rapporten udgives et videnshæfte, der gengiver de primære fund i kortere form. Hæftet er tilgængeligt på samme side som rapporten.
Hent rapport og hæfte