Udbud: Børnekatalogets kurser og administration

12-08-2026

Social- og Boligstyrelsen udbyder opgaven med at udvikle, gennemføre og administrere kurser i Børnekataloget 2027-30. Kurserne har fokus på kompetenceudvikling i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet. Tilbudsfrist: 22. september 2026.

Børnekataloget består af en række kurser, som kommuner kan tilmelde sig eller rekvirere til efter- og videreuddannelse af deres medarbejdere og ledere.

Den nuværende kontrakt udløber med udgangen af året. Opgaven genudbydes derfor for den kommende kontraktperiode: 2027-2030.

Den udbudte opgave

Formålet med kurserne er at understøtte kompetenceudvikling i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet.

Udbuddet omfatter to delopgaver:

  1. Udvikling og gennemførelse af en række kursusmoduler
  2. Administration af kursusforløbene, herunder tilmelding, koordinering og øvrige administrative opgaver

Social- og Boligstyrelsen ønsker at indgå en kontrakt med en leverandør, der kan varetage begge delopgaver. Det vil dog være muligt for flere leverandører at byde sammen, eksempelvis i et konsortium.

Praktiske oplysninger

Den samlede beløbsramme er på i alt 13.497.432 kr. ekskl. moms. for hele kontraktperioden.

Kontrakten løber fra januar 2027 til december 2030.

Tilbudsfristen er 22. september 2026 kl. 12.00.

Udbudsmaterialet er tilgængeligt i det digitale udbudssystem EU-Supply.

Læs mere om udbuddet 

 

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her