Børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet, har ofte en dårligere skolegang end andre børn og unge, og mange af dem opnår ikke en kompetencegivende uddannelse. Det indebærer ringere muligheder for senere at komme i job og i det hele taget klare sig godt.
Der er derfor gode grunde til at styrke skolegangen for målgruppen – og ser vi på forskningen på området, er det ikke nødvendigvis raketvidenskab, fremhæves det i en ny rapport fra VIVE. Det, der hjælper anbragte børn og unge i skolen, er nemlig kendte faktorer, som alle børn og unge har brug for og nyder godt af. Men det kan fortsat være et langt sejt træk at ændre forholdene i praksis, pointeres det også.
Det viser kortlægningen
VIVEs nye kortlægning er baseret på 45 danske og internationale undersøgelser fra perioden 2012-2022. På baggrund af kortlægningen identificeres seks faktorer, der understøtter sandsynligheden for, at børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, gennemfører grundskolen.
En af de store hurdler er, at selvom børnene og de unge ikke har dårligere kognitive forudsætninger end andre, har både anbringelsessted og skolen ofte lave forventninger til, hvordan de klarer sig i skolen. Mødes børnene og de unge derimod med positive forventninger, har det også en positiv indvirkning på deres præstationer.
Opbakning fra nære voksne er en anden vigtig faktor. Kombinationen af støtte i både hjemmet og i skolen er central, men vidensindsamlingen tyder dog på, at støtte fra lærerne umiddelbart har størst betydning for barnets eller den unges skolegang. Samtidig viser ét af studierne også, at unge, der er anbragt uden for hjemmet, ofte oplever, at de får mindre støtte fra voksne i skolen, end andre unge gør.
Øvrige faktorer, der har betydning, er bl.a. tilhørsforholdet til skolen og stabilitet i både skolegang og anbringelse.
Indsatser, der støtter skolegangen
Vidensindsamlingen peger også på konkrete indsatser, der kan støtte børnene i at gennemføre grundskolen. Her nævnes bl.a. mentorindsatser, bogpakker og skolestøttende indsatser.
Det fremhæves her, at indsatser som fx Skolfam og Lær for Livet, der har fokus på at bygge bro mellem skole, hjem og evt. myndighed, kan gøre en stor forskel.
Generelt har brede indsatser, med fokus på flere af de betydningsfulde faktorer, bedre effekt end smalle, mere målrettede indsatser. Flerårige indsatser virker desuden bedre end kortvarige interventioner. Det fremgår også, at indsatser, der er målrettet skolen fremfor fx anbringelsesstedet, ser ud til at fungere bedst.
Vidensindsamlingens hovedresultater fremgår af rapporten, men er også udgivet som et selvstændigt bilag.
Hent rapport og bilag