Når børn og unge anbringes uden for eget hjem, sker det med en intention om, at de skal have de samme fremtidsmuligheder som andre børn og unge. Forskning viser dog, at de generelt klarer sig dårligere end deres jævnaldrende.
I en ny undersøgelse ser VIVE på, hvor store forskelle der er mellem 25-årige med og uden anbringelseserfaring, og på hvilke områder disse forskelle træder tydeligst frem.
Derudover fokuseres der på de indbyrdes forskelle mellem unge, der har været anbragt.
Unge med og uden anbringelseserfaring
Undersøgelsen belyser de unges situation i forhold til uddannelse, beskæftigelse, økonomi, relationer, samfundstilknytning og fremtidsperspektiver.
Det mest markante fund er, at unge, der har været anbragt udenfor hjemmet, har et lavere uddannelsesniveau. Fx har 56 pct. grundskolen som højest opnåede uddannelse, mens det kun gælder for 11 pct. af unge uden anbringelseserfaring.
Undersøgelsen viser også, at unge, der har været anbragt, har mindre kontakt med deres forældre, og de har færre nære venner end deres jævnaldrende. Til gengæld er der ikke forskelle af betydning, når det gælder parforhold: Omkring 60 pct. af begge grupper af unge har en kæreste, er i fast parforhold eller er gift.
Det fremgår desuden, at unge med anbringelseserfaring ser mindre optimistisk på fremtiden. De oplever, at det tager lang tid at komme ovenpå, når noget går galt, og de oplever i mindre grad end andre unge, at de er en del af samfundet.
Analysen viser dog også, at det ikke er anbringelsen i sig selv, der er afgørende for, hvordan de unge ser på fremtiden. Psykiske udfordringer og beskæftigelsessituationen har signifikant betydning.
De mest ressourcestærke blandt de anbragte
De unge, der har været anbragt, er i undersøgelsen opdelt i fire kategorier: De ressourcestærke unge, unge i en økonomisk udsat position, unge i en socialt udsat position og unge, der både er i en økonomisk og socialt udsat position.
Undersøgelsen viser, hvad der nærmere karakteriserer disse forskellige grupper.
Fx peger undersøgelsen på, at de ressourcestærke unge er blevet anbragt tidligere i livet og oftere har været i en plejefamilie end de andre grupper. De har også bedre skoleresultater, de har begået mindre kriminalitet, og de har færre psykiatriske diagnoser.
Analysen kan dog ikke sige noget om årsagssammenhænge – herunder, om fx anbringelse i en plejefamilie i sig selv gør, at børnene klarer sig bedre som voksne.
Behov for mere viden
VIVE peger derfor på et behov for effektstudier og kvalitative studier, der kan komme tættere på, hvorfor nogle unge med anbringelseserfaring bryder ud af en potentiel udsat position, mens andre ikke gør.
Analysen er lavet i Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv (se boks).
Hent vidensindsamlingen og bilag