Gadesoverne er ofte blandt de mest udsatte, der lever i hjemløshed. Livet på gaden kan gå hårdt ud over helbredet. Og når temperaturen falder, og vinteren sætter ind, bliver situationen endnu sværere.
Social- og Boligstyrelsen har på den baggrund udmeldt en ansøgningspulje på 11,4 mio. kr. til at etablere midlertidige nødovernatningstilbud til målgruppen.
Nødovernatningstilbuddene skal give mulighed for akut nattely i vintermånederne, varme, lettere forplejning og adgang til sanitære forhold og dermed bl.a. modvirke de helbredsmæssige problemer, som målgruppen kan opleve.
Ansøgningspuljen dækker to projektår og to vinterperioder fra 15. november til 31. marts i det efterfølgende år.
Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er gadesovende personer, der lever i hjemløshed, og som akut har brug for nattely i vintermånederne. Det skal være personer med lovligt ophold i Danmark.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 5. august 2026 kl. 23.59. .
Hvem kan søge?
Kommuner, frivillige organisationer og foreninger samt tilbud oprettet efter § 110 i lov om social service (herberger og forsorgshjem), hvis der er tale om en midlertidig udvidelse af kapaciteten.
Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med foreningens/kommunens CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via Tilskudsportalen.
Læs mere om puljen
Informationsmøde
Der afholdes et virtuelt informationsmøde den 27. maj 2026.
På mødet får I:
- Generelle informationer om puljen
- Oplysninger om krav til ansøgere og deadlines
- Gennemgang af puljematerialerne
- Information om hvordan man søger puljen via vores Tilskudsportal.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Tilmelding til informationsmøde