”Trivselsvurderingerne giver os et godt billede af, hvordan den enkelte elev har det og er derfor meget egnet som dialogværktøj til skole-hjem-samtaler. Men ikke mindst er det vigtigt med det overblik, vi får over hele klassens trivsel og dermed læringsmiljøet. Det er jo baseret på input hele vejen rundt - elever, forældre og medarbejdere. Det gør det til et meget væsentligt bidrag til dialogen både i personalegruppen og med forældrene”
Skoleleder Peter Haldor Hansen, Antvorskov Skole
De fleste børn trives i deres skole og øvrige hverdag. De senere år har der imidlertid været øget fokus på bekymrende mistrivsel blandt børn, og her spiller almenområdet en særlig rolle for muligheden for at sætte tidligt ind med relevant støtte, før problemerne vokser sig store, og der måske bliver behov for mere indgribende indsatser.
Problemer og udfordringer er en del af tilværelsen, og man kan sagtens grundlæggende være i trivsel, selvom man i en periode oplever modgang. Men begynder et barn eller en klasse at vise tegn på mistrivsel, er det omvendt vigtigt, at lærere og pædagoger er opmærksomme og vurderer, om der er behov for at handle.
Det er baggrunden for en ny helhedsorienteret model til skolers opsporing af børn i begyndende mistrivsel. Modellen, der kaldes TOPH Skole, er netop blevet evalueret og vurderes at kunne anvendes bredt i landets folkeskoler og her have potentiale til at løfte kvaliteten i arbejdet med opsporing og trivsel.
Det går modellen ud på
Modellen hjælper til systematisk dialog om alle børns trivsel. Der er ikke tale om en ny form for måling, men en tilgang der inddrager perspektiver fra flere sider på, hvordan det enkelte barn og klassen har det. Udover den enkelte lærers eller pædagogs egen vurdering indhentes der derfor også perspektiver både fra barnet selv og forældrene.
Senere sker der en samlet vurdering i klasseteamet, hvor der tages stilling til, om der er børn, hvis situation kalder på en øget opmærksomhed, eller hvor der er grund til egentlig bekymring.
Tilsvarende vurderinger foretages på klasseniveau.
Er der behov for at gribe ind med en form for støtte, skal der tages stilling til, om det kan håndteres i skolens regi, eller der også er brug for at inddrage PPR, familieafdelingen eller andre aktører. Kendskab til mulige handleveje er derfor også et aspekt af modellen. Endelig rummer modellen et særligt fokus på overgangene i barnets skoleliv – fx ved lærerskift eller mellem skolens forskellige trin.
Hvad viser evalueringen?
Evalueringen viser, at det særligt er trivselsvurderingerne, som skolerne har taget til sig. Via de systematiske vurderinger får personalet på skolen anledning til at tale om børn, der ellers ikke ville fylde i deres drøftelser, og de får et bedre overblik over børnenes trivsel på tværs af forskellige kontekster.
Det er især de børn, hvor der er grund til øget opmærksomhed, men endnu ikke grundlag for bekymring, som modellen hjælper med at få blik for. I nogle tilfælde har der også været tale om børn, som har større vanskeligheder, men som hidtil er gået under radaren.
Herudover peger både personale og ledelse på, at det har en selvstændig værdi, at trivselsindsatsen er blevet mere systematisk og datadrevet.
Evalueringen viser også, at den fælles systematik skaber en fælles faglig praksis og giver rum for sparring og planlægning af indsatser. Det gælder særligt tiltag i skolernes eget regi, idet de deltagende skoler generelt har vurderet, at de udfordringer, modellen afdækker, kan håndteres i almenmiljøet. Modellen har derfor kun i mindre grad spillet en rolle for et samarbejde med andre aktører om børnene.
Skolerne har ikke arbejdet systematisk med at udarbejde de skriftlige handleplaner, som ellers indgår i modellen. Det fremgår her, at handleplanerne kan opleves som for omfattende. I den endelige udgave af modellen er brugen af handleplaner derfor præciseret.
Hent evalueringen
Hent modelbeskrivelsen og de tilhørende redskaber