Unge, der er i risiko for at komme i hjemløshed eller allerede er det, har typisk andre udfordringer som fx psykiske vanskeligheder eller misbrugsproblemer. Nogle af dem har særligt komplekse støttebehov, og de kan derfor have brug for en mere intensiv og omfattende hjælp for at komme på fode.
Social- og Boligstyrelsen igangsatte på den baggrund i 2023 et projekt, hvor unge i fire kommuner har modtaget støtte efter metoden ICM (Intensive Case Management). Nu foreligger evalueringen, som VIVE har foretaget.
Det går modellen ud på
ICM er en specialiseret støttemetode, der i mange år har været anvendt indenfor Housing First-tilgangen. Metoden er således velkendt fra voksenområdet, hvor der er gode erfaringer med at tilbyde den til borgere i hjemløshed med sammensatte og langvarige støttebehov, samtidig med at den enkelte tilbydes en bolig.
Unges hjemløshed kan være udfordrende at få øje på, fordi mange af dem lever som sofasovere, der overnatter hos venner og bekendte. I projektet er boligindsatsen og støtten derfor blevet koblet med en systematisk indsats for at opspore unge i målgruppen.
Der har desuden været fokus på, at de unge har haft mulighed for indgå i fællesskaber med andre unge i samme situation.
Sidst, men ikke mindst, inkluderer modellen et samarbejde med KUI, den kommunale ungeindsats, så der skabes rum for en helhedsorienteret støtte, der også tager højde for den unges situation i forhold til job eller uddannelse.
Velegnet til målgruppen
Erfaringerne fra projektet peger på, at ICM-metoden er velegnet til målgruppen, bl.a. fordi den giver mulighed for en mere intensiv og fleksibel støtte end andre former for bostøtte.
De unge, der er blevet interviewet i projektet, giver generelt udtryk for at have fået en god hjælp i forhold til deres udfordringer, og flere fremhæver, at kombinationen af bostøtte og muligheden for at få en bolig har været afgørende for, at de har oplevet en bedring i deres situation.
Evalueringen viser, at ICM-indsatsen fungerer bedst, når kommunerne arbejder systematisk med at skaffe boliger til de unge i indsatsen. De kommuner, der er lykkedes bedst med det, har anvendt muligheden i almenboligloven for at anvise de unge til almene ungdomsboliger uden at der kræves aktiv studieaktivitet.
Tæt social støtte i beskæftigelsesindsatsen
I alle fire kommuner er der en positiv oplevelse af samspillet mellem ICM-indsatsen og den beskæftigelsesrettede indsats. En forholdsvis høj andel - 73 pct. - af de unge har undervejs enten været i ordinær beskæftigelse, deltaget i uddannelse eller været i virksomhedspraktik.
En væsentlig erfaring er her, at ICM-indsatsen bl.a. giver mulighed for at give en tæt social støtte, når den unge starter i enten job, uddannelse eller praktik, hvor medarbejderne typisk oplever, at de unge får et øget støttebehov.
”Unge i hjemløshed har tit mange udfordringer at slås med. Det er opløftende at se, at den helhedsorienterede og fleksible støtte, som modellen tilbyder, både kan hjælpe de unge med at få foden under eget tag og komme tættere på uddannelse og beskæftigelse,” siger kontorchef i Social- og Boligstyrelsen Adam Paaby og fortsætter:
”En forudsætning er naturligvis, at det i hvert enkelt tilfælde er praktisk muligt for kommunen at skaffe en billig og egnet bolig. Der er ingen nemme løsninger, men vi håber, at projektet også på dette punkt her kan være til inspiration.”
Hent evalueringen
Samtidig med evalueringen offentliggøres også en beskrivelse af modellen:
Hent indsatsbeskrivelsen