16-årige William, der har ADHD, har gået i den lokale folkeskole i en lille by i Jylland, hvor han bor sammen med sin mor, som også har ADHD. William har altid klaret sig fint fagligt og har gode kammerater, men da han starter på et stort gymnasium 15 km væk, bliver det svært: Han skal med to forskellige busser, der er ingen fast klasselærer, andre krav og nye ansigter overalt. Efter tre måneder dropper han ud.
Eksemplet med William er opdigtet. Men det er realistisk nok.
Nogle unge med handicap oplever barrierer i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det kan betyde, at de har svært ved at finde et uddannelsessted, hvor de trives. Eller at de måske helt opgiver at tage en ungdomsuddannelse, selvom de har de kognitive forudsætninger for det.
Årsagerne kan være mange. For eksempel kan der mangle støtte, fordi udfordringerne først bliver nærværende i forbindelse med skiftet til ungdomsuddannelsen. Problemet kan også være manglende inklusion i uddannelsesmiljøerne eller uklare samarbejdsflader mellem de parter, der skal støtte den unge.
Styrket uddannelsesindsats (SUI) er den samlede overskrift for en række materialer, der adresserer disse udfordringer.
Hvad består indsatsen af?
Kernen i indsatsen drejer sig om at understøtte et tættere og mere systematisk tværfagligt samarbejde mellem kommunale ungeindsatser (KUI), uddannelsesinstitutioner og relevante aktører.
Der lægges vægt på at udvikle helhedsorienterede og koordinerede støtteforløb, som tager udgangspunkt i den enkelte unges behov og ressourcer. Samtidig arbejdes der med at styrke læringsmiljøernes evne til at rumme og inkludere unge med forskellige forudsætninger.
Det er meget forskelligt, hvad der bedst hjælper den enkelte unge. For én ung kan det for eksempel være Specialpædagogisk Støtte (SSP) i undervisningen. For en anden kan det være støtte i hjemmet, som kan give den unge et overskud til at klare alt det, der relaterer sig til selve skolegangen. Derfor er det vigtigt, at fagpersonerne omkring den unge kender til de forskellige muligheder for støtte – også dem, der ligger ud over deres eget arbejdsområde.
De unge opsøger ikke nødvendigvis selv hjælp til deres udfordringer – fx fordi de ikke kender til de muligheder, der er. Opsporing af de unge er derfor et særligt fokuspunkt i indsatsen.
Trinvise guides, redskaber og pjece
Ud over en overordnet beskrivelse af indsatsen er der udarbejdet tre trinvise guides og et dialogværktøj til kommunen. Desuden er der udformet en pjece til lokale ungdomsuddannelser om inkluderende studiemiljøer.
Indsatsen er udarbejdet i relation til unge med funktionsnedsættelser, men kan bruges bredt til unge, der støder på udfordringer i forbindelse med deres ungdomsuddannelse.
Hent alle materialerne
Baggrunden for materialerne
Indsatsen og de tilhørende materialer er udarbejdet af Social- og Boligstyrelsen i samarbejde med tre kommuner og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i forbindelse med et udviklingsprojekt og de erfaringer, man gjorde sig undervejs.
Erfaringerne er beskrevet i en evaluering. Evalueringen kan ikke dokumentere, at de unge i indsatsen oplever en fremgang i trivsel eller tro på egen mestring – noget der muligvis først vil kunne ses senere i uddannelsesforløbet. Den viser dog, at nogle unge har fået bedre forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, fordi de fx fik mere struktur og overskud i hverdagen.
Evalueringen fremhæver fem tiltag med særligt gode erfaringer og kommer med en række anbefalinger, som der er taget højde for i den endelige version af materialerne.
Hent evalueringen