Udsættes man for vold af fx sin partner, ex eller forældre, er der mulighed for at få både støtte og tag over hovedet i et af landets krisecentre. Det gælder både mænd og kvinder.
Men det er ikke løsningen for alle. Nogle oplever ikke selv, at de hører til på et krisecenter, måske fordi de ikke selv vil betegne det, de oplever, som vold. Det kan betyde, at de ikke selv rækker ud efter hjælp. Andre kan måske af forskellige grunde foretrække en mindre indgribende indsats, men fortsat have brug for professionel støtte. Det kan fx være nogle, der er flyttet fra en voldelig partner, men som på grund af fælles børn ikke kan brude helt med vedkommende.
Social- og Boligstyrelsen har derfor i samarbejde med Odense og Køge Kommuner testet en model for en ambulant indsats, der kan appellere til nogle af dem, der i dag ikke får hjælp. Indsatsen, der har en recovery-orienteret tilgang, er nu blevet evalueret af VIVE og viser lovende resultater.
Opsporing og risikovurdering
Indsatsen består af øget opsporing, en risikovurdering og et samtaleforløb på gruppebasis over ti mødegange.
Køge har primært identificeret borgerne via kommunens egne kanaler, mens Odense især har formidlet indsatsen via Facebook og kampagnemateriale. Opsporingen har altså været grebet forskelligt an, men begge kommuner er lykkedes med at rekruttere borgere i målgruppen og løbende etablere nye forløb. Det hører her med i billedet, at selvom indsatsen er rettet mod både mænd og kvinder, har det næsten udelukkende været kvinder, der har deltaget.
For at kunne bedømme deltagernes aktuelle udsathed for vold og fx være sikker på, at de, der var i en akut situation, blev henvist til et krisecenter, har kommunerne foretaget en risikovurdering via det særlige værktøj SARA-V3. Det er internationalt valideret og som sådant effektivt, men kan af nogle fagpersoner opleves som tidskrævende, fremgår det af rapporten.
Samtaleforløbet
En afgørende forudsætning for at komme ud af den voldelige relation er at erkende, at det faktisk er vold, man er udsat for, og at volden kan have mange ansigter og fx også have form af psykisk eller økonomisk vold.
Netop denne erkendelse, herunder viden om voldens dynamikker, følgevirkninger mv., har været et vigtigt element i samtaleforløbet og vurderes som meget udbytterigt af deltagerne. Også oplevelsen af at blive spejlet af de andre i gruppen har været givende, ligesom deltagerne generelt oplever, at deres mestrings- og handlekompetencer er blevet styrket, og at deres recovery er forbedret.
Forløbet har også haft til hensigt, at deltagerne undervejs udvider deres personlige netværk, så de har nogen at støtte sig til i den ofte langvarige proces, det kan være at komme ud af en voldelig relation. Lige netop det delelement har dog været sværere at løfte, viser det sig. Evalueringen peger her bl.a. på, at mange af deltagerne har haft mere fokus på at få den nære hverdag til at fungere.
Et sprog for det, der sker
”Hver dag er der borgere, der udsættes for vold af deres nærmeste, og som har brug for en hjælp, de ikke får. Vi ved kun alt for godt, at de er der. Men nogle af dem er kan være meget svære at nå,” siger Anja Toxværd Rasmussen, kontorchef i Social- og Boligstyrelsen og fortsætter:
”Derfor er det meget positivt at se, at både Odense og Køge Kommune er lykkedes med at få fat i nogle af dem, der ellers går under radaren, og at borgerne også i så høj grad oplever at få hjælp. Vi kan ikke følge deltagerne så langt, at vi kan sige noget håndfast om, hvordan det går dem på den længere bane. Men for at kunne bryde med volden må man først have et sprog for, hvad der foregår, og en tro på, at det er muligt at komme fri af. Og her ser det ud til, at indsatsen virkelig har noget at byde på.”
Hent evalueringen
Udover evalueringen udgives en kort og praksisorienteret beskrivelse af indsatsen. Den forventes offentliggjort i næste uge (uge 5) og vil være tilgængelig på samme side som evalueringen.