For at reducere hjemløshed og gøre op med langvarig hjemløshed, sådan som det er den politisk intention, er det ikke nok kun at hjælpe borgere ud af hjemløshed. Det er også vigtigt at begrænse, at borgere ender i hjemløshed.
Det kræver en indsats, hvor vi er mere opmærksomme på borgere, der er i risiko for at miste deres bolig.
En ny rapport fra VIVE viser gode eksempler fra velfærdsområdet og civilsamfundet, som kan inspirere til mere forebyggelse af hjemløshed.
Bredt samarbejde om opsporing
Der er behov for fokus på borgere, der risikerer at miste deres bolig på grund af huslejerestancer eller misligholdelse. Fx kan borgere med psykiske lidelser, ofte kombineret med brug af rusmidler være i risiko for at miste deres bolig.
En anden vigtig gruppe er borgere, der rammes af livsomvæltende begivenheder som skilsmisse eller partnerens død, hvilket kan føre til misbrug og social isolation. Andre kritiske situationer er udskrivning fra psykiatrien og løsladelse fra fængsel.
For at opsporingen skal lykkes, kræver det, at aktører med kontakt til risikogrupper arbejder tæt sammen og har fokus på borgernes sociale problemer. Det kan fx være boligforeninger, psykiatrien og det lokale værested.
Alle skal vide, hvor i kommunen, de kan henvende sig, når de bliver opmærksomme på en borger, der kan være i risiko for hjemløshed. Opsøgende teams er et godt eksempel på en organisering. Teamet kan hurtigt tage kontakt til borgeren og iværksætte intensiv, fleksibel og helhedsorienteret støtte. Det kan handle om at bevare boligen, flytte ind i en ny eller få hjælp videre til andre indsatser som fx psykiatrisk behandling.
Forbyggende støtte efter §85 a
Støtten kan gives efter metoden ICM (Intensive Case Management) jf. servicelovens §85 a. Metoden bruges typisk til at hjælpe borgere ud af hjemløshed, men kan også bruges i forebyggende indsatser, hvor borgeren gribes, inden problemerne eskalerer. Rapporten viser, at ICM opleves som mere fleksibel end almindelig bostøtte og derfor bedre kan bruges til at håndtere den ofte kaotiske situation, borgeren står i.
Også her er det centralt med et godt samarbejde internt i kommunen – fx mellem opsøgende medarbejdere, ydelsesafdelingen, myndighedsafdelingen og beskæftigelsesområdet – for at sikre et tværfagligt blik og en helhedsorienteret indsats. Det er vigtigt for at undgå, at krav og ventetider på tværs af afdelinger forsinker hjælpen.
Erfaringerne peger på, at den styrkede indsats med smidigere arbejdsgange og prioritering af §85 a er udgiftsneutral og ikke kræver flere ressourcer.
Hent rapporten
Det Nationale Partnerskab mod Hjemløshed
Rapporten om forebyggelse af hjemløshed er udarbejdet for Det Nationale Partnerskab mod Hjemløshed, der består af en lang række aktører inden for hjemløshedsområdet. Social- og Boligstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen sammen med Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Læs mere om partnerskabet