Ny analyse viser det økonomiske potentiale ved Housing First

20-11-2025

Det kan være betydeligt billigere for kommunen at yde støtte med de metoder, der bruges i Housing First-tilgangen, end at borgeren alternativt tager ophold på § 110-boformer. Det viser beregninger af typiske forløb for borgere i hjemløshed. 

I de seneste år er der indgået flere politiske aftaler med henblik på at reducere hjemløsheden via Housing First-tilgangen (se boks), hvor borgeren hjælpes til en selvstændig bolig og samtidig kan modtage en specialiseret støtte, der matcher den enkeltes behov.

Som led i dette er lovgivningen omkring statsrefusionen til kommunerne forbundet med forskellige indsatser blevet ændret. Intentionen har været at give kommunerne et økonomisk incitament til at få borgere i hjemløshed i egen bolig med udgangspunkt i Housing First-tilgangen.

Men hvordan ser økonomien ud for kommunen ved forskellige forløb for borgere i hjemløshed? Bliver det billigere eller dyrere for en kommune, hvis man anvender Housing First-tilgangen som alternativ til, at borgerne opholder sig på § 110-boformer?

Det tegnes der et billede af i en ny analyse, som Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet for Det Nationale Partnerskab mod Hjemløshed. Analysen har særligt fokus på de specialiserede støttemetoder - CTI, ICM, ACT og M-ACT – der bruges i Housing First-tilgangen for at hjælpe en borger til ikke blot at flytte i egen bolig, men også til at trives i den og fastholde den over tid.

Forløb med CTI og ICM

Critical Time Intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) er de mindst ressourcekrævende af de specialiserede støttemetoder og bruges derfor til borgere i hjemløshed med mindre kompleksitet i støttebehovene.

Analysen peger på, at omkostningerne forbundet med CTI- og ICM-forløbene enten er på niveau med eller betydeligt lavere end forløb, hvor borgerne alternativt tager ophold på § 110-boformer.

Forløb med ACT og M-ACT

Assertive Community Treatment (ACT) og Modificeret ACT (M-ACT) er relativt støtteintensive indsatser, der retter sig mod borgere med mere komplekse behov.

Analysen viser, at omkostningerne til ACT- og M-ACT-forløbene er højere end omkostningerne til § 110-boformsforløb med relativt få antal opholdsdage pr. år (30 og 90 dage), mens de er lavere en § 110-boformsforløb med relativt mange opholdsdage pr. år (180 og 365 dage).

Analysen ser også på omkostningerne, der er forbundet med forløb med ophold på botilbud. Sammenholder man udgifterne til forløb med ophold på botilbud med forløb med ophold på § 110-boformer er botilbud en markant dyrere løsning.

Om analysen

Beregningerne er baserede på sandsynlige scenarier og ikke faktiske forløb. Udover omkostninger til den primære støtte medregnes afledte omkostninger som fx flyttehjælp og boligstøtte.

Beregningerne inkluderer derimod ikke omkostninger til andre sociale indsatser eller behandlinger, som den enkelte kan modtage – fx misbrugsbehandling. Der tages heller ikke højde for de potentielle positive afledte effekter på borgerens trivsel og livskvalitet.  

Hent analysen om Housing First

Om Housing First

Housing First-tilgangen baserer sig på en grundopfattelse af boligen som en menneskeret. Centralt for tilgangen er, at personer i hjemløshed tilbydes egen bolig og relevant social og praktisk støtte i begyndelsen af en indsats. Støtten er individuel, fleksibel og helhedsorienteret.

Læs på social.dk om Housing First-tilgangen

Læs på social.dk om støttemetoderne

Kontakt

Andreas Vestermark
Specialkonsulent

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her