Social- og Boligstyrelsen har netop ajourført sin litteraturliste på hjemløshedsområdet. Udgivelsen giver et overblik over centrale danske og internationale publikationer om hjemløshed. Der fokuseres på udgivelser fra de seneste 10 år, og listen skal derfor ikke ses som udtømmende, men giver et aktuelt indblik i forskning og praksis på området.
Det er fjerde gang, litteraturoverblikket udkommer i dette format. Den seneste opdatering inkluderer udgivelser om disse temaer:
- Housing First-tilgangen
- forebyggelse af hjemløshed
- LGBT+ og hjemløshed
- traumer
- tilrettelæggelse af indsatser mod hjemløshed
- brugen af data i implementeringen
- sammenhæng ml. hjemløshed og psykiske problemstillinger, misbrug og sundhed.
Litteraturoverblikket er tænkt som et redskab for fagfolk, beslutningstagere og andre interesserede, der ønsker at holde sig ajour med den nyeste viden om hjemløshedsområdet. I udvælgelsen er der bl.a. fokus på emner, som understøtter kommuner og § 110-boformer (herberger og forsorgshjem) i den igangværende omlægning af indsatsen mod hjemløshed.
Hent det nye litteraturoverblik