Barnets lov er hovedlov på børneområdet. Loven er også relevant at kende for kommunens sundhedssygeplejersker, der ofte agerer i snitfladerne mellem sundheds-, social- og almenområdet.
Social- og Boligstyrelsen udgiver derfor nu en publikation om centrale dele af loven, som er specifikt målrettet sundhedsplejersker.
Den værdifulde kontakt
Som sundhedsplejerske spiller man en central rolle i at sikre, at børn og unge udvikler sig alderssvarende og har trygge rammer.
Det tætte og ofte meget tillidsfulde samarbejde med småbørnsfamilierne giver adgang til at følge børnene på nært hold - og dermed også for tidligt at adressere eventuelle bekymringer. Senere er kontakten via skolen en værdifuld mulighed for at få indblik i, om børnene og de unge trives, som de skal, eller om der er noget, der bør reageres på.
Underretning og støttemuligheder
Den nye udgivelse har særligt fokus på hvornår – og hvordan - man som sundhedsplejerske skal foretage en underretning til kommunens myndighedsafdeling
Udgivelsen formidler også viden om de handlemuligheder, der ligger ud over sundhedsplejens eget regi, så sundhedsplejerskerne ved, hvilke typer af forskellige indsatser kommunen kan tilbyde.
Der kan i visse tilfælde være behov for en anbringelse udenfor hjemmet. Men som oftest vil en underretning føre til langt mindre indgribende indsatser. Det kan fx være forskellige former for rådgivning eller praktisk og socialfaglig støtte til barnet, den unge eller familien i kortere eller længere perioder.
Med sit kendskab til familien, barnet eller den unge og sin særlige ekspertise kan sundhedsplejersken spille en vigtig rolle i at identificere bekymringer og handle rettidigt og relevant i situationer, hvor der kan være behov for støtte.
Samtidig kan sundhedsplejersken være brobygger i forholdet mellem familie og kommune. Et respektfuldt samarbejde med forældrene er her et vigtigt aspekt, også i de situationer, hvor der er uenighed.
Inddragelse af barnets perspektiv
Det er en afgørende del af fundamentet for barnets lov, at børn og unge har rettigheder i forhold til deres egen sag, og at deres perspektiver altid skal inddrages.
Udgivelsen formidler, hvordan man i praksis håndterer dette, også i forhold til det lille barn, hvor systematisk observation er en primær kilde til viden.
Hent udgivelsen til sundhedsplejersker