Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet opdaterede og nye skabeloner til sagsbehandlingen i kommuner, der bruger den socialfaglige metode Integrated Children’s system (ICS) og udredningsværktøjet. Skabelonerne er udarbejdet i forbindelse med overgangen til barnets lov 1. januar 2024.
Skabelonerne blev tilgængelige på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside i efteråret 2023, og vi følger nu op med et webinar, hvor vi introducerer til skabelonerne og baggrunden for den konkrete udformning.
På webinaret vil vi præsentere et samlet overblik over skabelonerne. Vi går særligt i dybden med fire udvalgte skabeloner:
- Screening
- Afdækning
- Børnefaglig undersøgelse
- Barnets plan/ungeplanen
Der vil være fokus på det, der er nyt og tankerne bag opbygning og formuleringer, og den opdaterede Håndbog om ICS og udredningsværktøjet vil løbende blive inddraget.
Hent Håndbog om ICS og udredningsværktøjet
Læs mere om Børnene Først og barnets lov
Det praktiske
Webinaret afholdes 19. marts 2024 kl. 10.00-11:15.
Tilmelding foregår via link nedenfor. Tilmeldingsfrist: 15. marts 2024.
Webinaret foregår på Zoom, og du vil modtage link til deltagelse forud for webinaret.
Det er muligt at stille spørgsmål inden webinaret. Spørgsmål sendes til Tonje Jensen, toje@sbst.dk, og skal være modtaget senest fredag 15. marts 2024.
Tilmeld dig webinaret