Kommuner inviteres til at afprøve den norske, familieorienterede intervention kaldet SIBS (en forkortelse af Siblings).
Interventionen er en gruppebaseret mestringsindsats, hvor det primære fokus er på en bedring af søskendes mentale helbred gennem en anerkendende kommunikation i familien.
Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 10,2 mio. kr. til seks til otte kommuner, som ønsker at være med til at afprøve denne indsats i perioden 2022-2024.
Afprøvningsarbejdet vil foregå i tæt samarbejde med Socialstyrelsen, VIVE og eventuelt andre samarbejdskommuner.
Socialstyrelsen vil yde processtøtte i afprøvningsperioden (2022-2024), og VIVE vil stå for evalueringen.
Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er børn og unge i alderen 8 til 16 år, der ikke selv har et handicap, og som er søskende til et barn/børn med handicap, herunder udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Den sekundære målgruppe er forældrene, som deltager i interventionen.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist 13. april 2022 kl. 12:00.
Hvem kan søge?
Ansøgningspuljen kan søges af landets kommuner.
Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur (med foreningens CVR-nr.) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via e-boks.
Få mere at vide om puljen og adgang til at søge