Pulje: Familiehuse skal udbredes

26-06-2022

Der er udmeldt en ansøgningspulje til at udbrede familiehuse i hele landet. Familiehuse er en samlet indgang for småbørnsfamilier og kommende forældre til kommunens tilbud. Ansøgningsfrist: 28. september 2022 kl. 12.00

Familier med små børn eller kommende forældre kan ofte have brug for støtte og vejledning og kan have mange kontaktflader med det offentlige.

Det er baggrunden for en ny pulje til udbredelse af familiehuse, som Socialstyrelsen netop har udmeldt.

Hensigten med familiehuse er at gøre det nemmere for småbørnsfamilierne at navigere i de forskellige tilbud og indsatser, der er. Familiehusene skal så vidt muligt tilbyde en samlet indgang til kommunens tilbud og indsatser på småbørnsområdet. Det kan både være tilbud ved sundhedsplejen eller jordemoder, forebyggende indsatser og støtte og mere målrettede indsatser.

Læs mere om familiehuse her

Puljen skal derfor understøtte konkrete indsatser til at etablere eller udvide familiehuse i kommunerne. En samlet tidlig, forebyggende og helhedsorienteret indsats med familiehuse skal skabe ét samlingssted for kommende forældre og småbørnsfamilier, hvor der er let adgang til hurtig hjælp og støtte.

Der kan søges midler til at etablere eller udvidelse af familiehuse enten som fysisk eller organisatorisk indgang. Puljen kan bl.a. finansiere kommunens udgifter til lønninger i projektet samt til udgifter til at lave familievenlige rammer i et familiehus.

Rådgivning

Socialstyrelsen tilbyder rådgivning til kommuner, der ønsker at styrke deres tidlige forebyggende indsats på småbørnsområdet, fx i et familiehus. Tilbuddet om rådgivning er ikke afhængig af, om kommunen søger puljemidler, men kan søges særskilt.

Læs mere om rådgivningstilbuddet her 

Webinarer om ansøgningspuljen

Socialstyrelsen afholder to webinarer, hvor kommuner kan få mere viden om ansøgningskrav, tidsfrister samt muligheden for rådgivning. Webinarerne afholdes den 31. august og 7. september 2022.

Socialstyrelsen afholder desuden et webinar, hvor organisationer i civilsamfundet kan få mere viden om familiehuse og mulighederne for at etablere samarbejder mellem familiehuse og organisationer i civilsamfundet. Webinaret afholdes den 1. september 2022.

Links til webinarer:

Onsdag d. 31. august kl. 13.00-14.00 (Webinar om ansøgningspulje til udbredelse af familiehuse i hele landet)

Torsdag d. 1. september kl. 13.00-14.30 (Webinar målrettet organisationer i civilsamfundet om ansøgningspulje til udbredelse af familiehuse i hele landet)

Onsdag d. 7. september kl. 9.00-10.00 (Webinar om ansøgningspulje til udbredelse af familiehuse i hele landet)

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er kommende forældre og familier med børn, primært småbørnsforældre til børn i alderen 0-6 år, herunder særligt forældre, som har brug for en mere individuel hjælp til at være en familie.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist d. 28. september 2022 kl. 12:00.

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljen kan søges af kommuner.

Flere oplysninger og adgang til at søge puljen

Senest opdateret 11-08-2022

Kontakt

Social- og Boligstyrelsens Tilskudsadministration

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her