Mange frivillige sociale organisationer driver genbrugsbutikker. Indtjeningen kan være en vigtig del af organisationernes økonomi, og det kan derfor have betydning for organisationernes sociale arbejde, hvis de har et tab af indtægter på grund af COVID-19-situationen.
Også socialøkonomiske virksomheder kan som følge af COVID-19 have et indtægtstab, som påvirker deres sociale aktiviteter, indsatser og tilbud.
Socialstyrelsen har netop udmeldt en ansøgningspulje på 48,5 mio. kr. til civilsamfundsorganisationer og socialøkonomiske virksomheder, som oplever et indtægtstab som følge af COVID-19.
Organisationer kan søge kompensation for nedgang i indtægter i perioden fra den 9. december 2020 til den 28. februar 2021 på grund af COVID-19. Kompensationen skal anvendes til at videreføre eksisterende sociale aktiviteter, indsatser og tilbud til gavn for samfundets sårbare og socialt udsatte borgere i Danmark.
Hvem kan søge?
Ansøgningspuljen kan søges af registrerede socialøkonomiske virksomheder samt frivillige sociale organisationer, der driver genbrugsbutikker.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 14. april 2021 kl. 12.00.
Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur (med foreningens CVR-nr.) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via e-boks.
Yderligere oplysninger og adgang til at søge puljen