Fyraftensmøder om ACT-metoden til borgere med psykiske vanskeligheder og misbrug

18-12-2017

Kom og lær af erfaringer og god praksis i arbejdet med ACT-metoden over for mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug. Socialstyrelsen, Rambøll og VIVE afholder gratis fyraftensmøder den 18. januar 2018 i Aarhus og den 25. januar 2018 i København.

Den evidensbaserede metode ACT (Asssertive Community Treatment) er en sammenhængende og integreret indsats, der er blevet afprøvet i forhold til borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug. Erfaringerne fra projektet er nu samlet, og i den forbindelse inviteres til fyraftensmødet om brugen af metoden. Møderne holdes den 18. januar i Aarhus og den 25. januar i København. Møderne har samme indhold, så man man deltage der, hvor det passer bedst ind i kalender og geografi.

Evalueringen af projektet viser gode resultater. Over halvdelen af de deltagende borgere har det psykisk bedre og har reduceret deres misbrug både i forhold til alkohol og stoffer. Der ses også en øget parathed til at deltage i beskæftigelse og uddannelse.

Få input til arbejdet med en evidensbaseret metode

På møderne redegøres der for ACT-metoden, målgruppen og det konkrete projekt med særligt fokus på organisering og tværfagligt samarbejde.

De to kommuner, som har afprøvet metoden i samarbejde med Socialstyrelsen, vil fortælle om deres konkrete erfaringer. For deltagerne vil der derfor være gode mulighed for at gå hjem med ideer til nye måder at arbejde med en evidensbaseret metode målrettet nogle af de allermest socialt udsatte borgere.

Praktiske oplysninger om fyraftensmøderne

Fyraftensmøderne er målrettet ledere og fagpersoner, som planlægger eller gennemfører sociale og sundhedsfaglige indsatser til borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug.

Det er gratis at deltage i fyraftensmøderne, men man skal tilmelde sig på forhånd og senest 10. januar 2018.

Tilmelding til fyraftensmøderne hos Rambøll

Evalueringen er udarbejdet af Rambøll og VIVE, der også står for fyraftensmøderne i samarbejde med Socialstyrelsen.

Læs om evalueringen af ACT-projektet overfor borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug

 

Senest opdateret 18-12-2017

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her