Social- og Boligstyrelsen har iværksat et nyt it-udbud om udvikling samt efterfølgende drift, vedligehold og videreudvikling af Tolkeportalen. Den nuværende portal har været i drift siden 2011, og der er løbende blevet foretaget videreudvikling på løsningen.
Social- og Boligstyrelsen ønsker med udbuddet at udvikle en ny portal fra bunden.
Kort om Tolkeportalen
Tolkeportalen understøtter området for tegnsprogs- og skrivetolkning i Danmark og forbinder borgere med et hørehandicap med tolkeleverandører. Tolkeleverandørerne udfører de konkrete tolkeopgaver med de tolke, de har ansat.
Tolkeportalen håndterer i gennemsnit 40.000 tolkeopgaver årligt og har over 4.000 brugere oprettet i systemet på tværs af sagsbehandlere, borgere, tolkeleverandører og tolke.
Praktiske oplysninger
Udbuddet gennemføres som et EU-udbud med forhandling, hvor Social- og Boligstyrelsen udvælger tre prækvalificerede tilbudsgivere.
Ansøgningsfrist til prækvalifikation: 25. august 2026 kl. 10.00.
Læs mere om udbuddet