Udbud: Kampagne til børn og unge fra familier med alkoholmisbrug

11-08-2026

Et stort antal børn og unge har forældre med alkoholproblemer. En kampagne i løbet i efteråret 2027 skal skabe opmærksomhed om problematikken og oplyse børn og unge om mulighederne for at få hjælp. Social- og Boligstyrelsen udbyder opgaven. Tilbudsfrist: 14. september 2026 kl. 16.00.

Hvis far eller mor har et alkoholproblem, påvirker det også børnene i familien.

En ny kampagne i efteråret 2027 skal oplyse alle børn og unge om, at det er et problem, hvis forældre drikker for meget, og at det er muligt at få hjælp.

Social- og Boligstyrelsen søger en leverandør til opgaven. 

Den udbudte opgave

Kampagneaktiviteterne skal henvende sig til alle børn og unge med særligt fokus på dem, som ikke trives, fordi en eller flere forældre misbruger alkohol. Kampagnen skal oplyse om, hvor og hvordan man som barn og ung kan få hjælp.

Forældre og fagpersoner er en sekundær målgruppe.

Tilbudsgiver skal i sit tilbud beskrive et samlet kampagnedesign, herunder informationskanaler, aktiviteter og budskaber. Tilbudsgiver skal endvidere stå for det praktiske i forbindelse med gennemførelse af kampagnen.

Praktiske oplysninger

Udbudsmaterialet er tilgængeligt i det digitale udbudssystem EU-Supply. Al aktivitet vedrørende udbuddene (herunder spørgsmål og svar) vil ske via dette.

Der er tilbudsfrist på opgaven den 14. september 2026 kl. 12

Kontraktperioden løber fra oktober 2026 til og med oktober 2027, og der forventes kontraktindgåelse i oktober 2026.

Læs mere om udbuddet

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her