Borgernær ledelse er en central værdi i den nye ældrelov og en vigtig drivkraft for udviklingen af fremtidens ældrepleje.
I arbejdet med faste tværfaglige teams ændres kravene til ledelse, hvor fokus flyttes mod at skabe rammer for faglig dialog, selvledelse og et stærkt samarbejde med borgerne.
Borgernær ledelse handler derfor ikke kun om ledere, men om at styrke hele organisationens evne til at sætte borgeren i centrum.
Social- og Boligstyrelsen har på den baggrund udmeldt en ansøgningspulje på 18,5 mio. kr.
Puljemidlerne kan bruges til at dække udgifterne forbundet med at afprøve forskellige måder at styrke, udvikle og organisere ledelsen lokalt. Det kan fx være udgifter til løn, opkvalificering, konsulentudgifter eller lignende.
I forbindelse med udmelding af ansøgningspuljen har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en erfaringsopsamling, som kan give inspiration.
Der gøres opmærksom på, at den ansøgende organisation skal bidrage med 50 pct. medfinansiering af projektet.
Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er medarbejdere og borgere i ældreplejen.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 8. oktober 2026 kl. 23:59.
Hvem kan søge?
Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommunale plejehjem, selvejende plejehjem, friplejehjem og kommunale og private aktører, der udfører personlig eller praktisk hjælp i hjemmeplejen.
Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med den ansøgende organisations CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via tilskudsportalen.
Læs mere om puljen
Hent Sundhedsstyrelsens erfaringsopsamling på sst.dk