Pulje: Sommerferiehjælp

18-02-2026

Der er udmeldt en ansøgningspulje til afvikling af sommerferieophold og opfølgende sociale aktiviteter for socialt udsatte familier. Ansøgningsfrist: 7. april 2026 kl. 23:59.

Social- og Boligstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 11,4 mio. kr. til afvikling af sommerferieophold og opfølgende sociale aktiviteter.

Ansøgningspuljen skal bidrage til, at socialt udsatte familier kan få hverdagen til at hænge bedre sammen og udvide deres sociale netværk.

Aktiviteterne, der holdes efter ferieopholdet, skal bidrage til at fastholde og udvikle de kontakter, der er skabt, og forbedre familiernes trivsel

Ansøgningspuljen udmøntes én gang hvert andet år med to års bevillinger og med en toårig projektperiode. Ansøgningspuljens bevilling er fordelt ligeligt over de to år, således at der er 5,7 mio. kr. i 2026 og 5,7 mio. kr. i 2027.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er socialt udsatte familier med hjemmeboende børn, som ikke selv har mulighed for, eller overskud til, at arrangere sommerferie.

Familierne kan fx være præget af misbrugsproblemer, psykisk sårbarhed, mistrivsel, social isolation, økonomiske problemer mv.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 7.april 2026 kl. 23:59.

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljen kan søges af frivillige sociale foreninger og organisationer samt almennyttige boligforeninger, der arrangerer og gennemfører ferieophold og opfølgende sociale aktiviteter for socialt udsatte familier.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med foreningens CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via tilskudsportalen.

Læs mere om puljen 


Informationsmøde

Der afholdes et virtuelt informationsmøde den 3. marts 2026 fra kl. 10.00 til 10.45.

På mødet får I:

  • Generelle informationer om puljen
  • Oplysninger om krav til ansøgere og deadlines
  • Gennemgang af puljematerialerne
  • Information om hvordan man søger puljen via vores Tilskudsportal.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Tilmelding til informationsmøde

Kontakt

Tilskudsadministration

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet

Tilmeld dig her