Pulje: Støtte til landsdækkende frivillige sociale organisationer (ULFRI) 2026

19-02-2026

Social- og Boligstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje til støtte til landsdækkende frivillige sociale organisationer (ULFRI). Ansøgningsfrist: 14. april 2026 kl. 23.59.

Social- og Boligstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje til driftsstøtte. Formålet med ansøgningspuljen er at fremme den frivillige sociale indsats i landet ved at styrke landsdækkende frivillige organisationer, der har et socialt formål.

Det forventes, at de støttede organisationer yder støtte til målgruppen via generel varetagelse af målgruppens fællesinteresser samt afholdelse af konkrete sociale aktiviteter for målgruppen.

Ansøgningspuljen er på ca. 68,3 mio. kr. Det endelige beløb til udmøntning afhænger af regnskabet for Danske Spil og Klasselotteriet for 2025. 

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er borgere inden for det sociale område, der har behov for en social indsats.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 14. april 2026 kl. 23:59.

Hvem kan søge?

Ansøgerkredsen er landsdækkende frivillige sociale organisationer, der yder en social indsats for en målgruppe inden for det sociale område.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med organisationens CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via tilskudsportalen.

Læs mere om puljen her


Informationsmøde

Der vil være mulighed for at deltage i virtuelt informationsmøde den 11. marts 2026 fra kl. 13.00 – 14.00.

På mødet vil ansøgningsprocessen og -materialerne for puljen blive gennemgået. Der vil også blive orienteret om ændringer til puljen i forhold til 2025.

Tilmelding til informationsmøde

Nyheden blev oprettet 19. februar 2026 med en forhåndsannoncering af puljen. Puljen er udmeldt 23. februar, og nyheden er ajourført s.d. i overensstemmelse hermed. Red.

Kontakt

Tilskudsadministration

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her