Potentielt store gevinster, når unge på kanten kommer i uddannelse eller job

08-10-2026

Set over en 8-årig periode kan det budgetøkonomiske potentiale være op til 311.000 kr. pr. ung, der kommer i uddannelse eller job i forhold til, hvis de forblev uden uddannelse eller job. For unge, der har en psykiatrisk diagnose eller har været anbragt uden for hjemmet i barndommen, er potentialet endnu større. Det viser en ny analyse fra Social- og Boligstyrelsen.

Efter folkeskolen fortsætter de fleste unge enten i uddannelsessystemet eller rykker ud på arbejdsmarkedet. Men ikke alle.

Nogle unge kommer ikke i gang med hverken uddannelse eller job. For en del handler det kun om en kort periode, men for andre er der en risiko for, at de forbliver i gruppen af unge uden uddannelse eller job. Det gælder især de unge, der har særlige sociale udfordringer.

Kommer de unge i gang med enten en uddannelse eller i job, er der imidlertid potentielt store gevinster for både den unge og samfundet. Det peges der på i en ny analyse fra Social- og Boligstyrelsen, der har set på unge i alderen 18-23 år.

Særlig stort potentiale for unge med særlige risikofaktorer

Det budgetøkonomiske potentiale for kommuner, regioner og staten kan over en 8-årig periode – samlet set – være op til 311.000 kr. pr. ung, der kommer i uddannelse eller job. For unge, der har særlige risikofaktorer som fx en psykiatrisk diagnose eller anbringelse i barndommen, er potentialet endnu større, nemlig op til 400.000 kr. over 8 år.

 ”Vi ved, at det at stå uden for både uddannelsessystemet og arbejdsmarked i længere tid som ung, kan indebære en risiko for social udsathed senere hen,” siger direktør Ellen Klarskov Lauritzen og fortsætter:

 ”For den enkelte unge kan det være livsafgørende, når det lykkes at få et job og forsørge sig selv eller komme gang med eksempelvis en erhvervsuddannelse. Analysen sætter tal på den store betydning, det også har for samfundet, når en ung voksen kommer i uddannelse eller job”.

Kan styrke beslutningsgrundlaget for virksomme indsatser

Analysen er blandt andet baseret på Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, og den kan være med til at styrke beslutningsgrundlaget for investeringer i virksomme indsatser, der retter sig mod nogle af de unge, som er længst fra uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Det kan fx være unge med psykiatriske diagnoser eller unge, som har været anbragt uden for hjemmet i barndommen.

Se analysen og dens resultater

Data bag analysen findes i SØM. I SØM kan kommuner og andre selv lave beregninger af investeringspotentialet ved konkrete indsatser, der skal hjælpe unge i job eller uddannelse.

Snart kan SØM også regne på investeringer i beskæftigelse

I 2026 og 2027 udvides SØM til beskæftigelsesområdet. Kommuner og andre vil kunne lave investeringsberegninger på unge uden uddannelse og job og en række andre målgrupper på beskæftigelses- og socialområdet.

Udvidelsen sker i et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Se mere om SØM, hent modellen og tjek vores gratis tilbud om kurser og rådgivning på social.dk.

Læs mere om SØM

Kontakt

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel
Tine Hjernø Lesner

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her