Regeringspartierne har den 5. november 2026 indgået en bred politisk aftale om fordelingen af SSA-reserven for 2027-2030. Aftalen er indgået med Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Alternativet.
Folketingets partier udmønter årligt SSA-reserven med aftaler, der løber over fire år. Midlerne gives til indsatser på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet mv.
Formålet med SSA-reserven er at tilgodese nogle af de grupper i velfærdssamfundet, som har de største udfordringer.
Der uddeles blandt andet midler til følgende initiativer:
- Omkring 122 mio. kr. til at støtte børn og unge, som vokser op i hjem præget af vold, overgreb eller alkoholproblemer.
- Omkring 90 mio. kr. til at hjælpe udsatte voksne, herunder personer i hjemløshed ved bl.a. at uddele gratis måltider og fortsætte udbredelsen af Housing First-tilgangen.
- omkring 45 mio. kr. til at forbedre vilkårene og styrke sikkerheden for personer med handicap, herunder indsatser til forebyggelse af magtanvendelse og seksuelle overgreb på botilbud.
- Omkring 28 mio. kr. til grønlandske borgere i udsathed, blandt andet til indsatser til forebyggelse af ensomhed.
Social- og Boligstyrelsen har opgaver forbundet med gennemførelsen af en række af initiativerne og står for administrationen af alle puljer og tilskud på social- og ældreområdet.
Der kan læses mere om årets SSA-aftale på Socialministeriets hjemmeside. Her kan man både finde ministeriets nyhed, aftaleteksten og en nærmere beskrivelse af de forskellige initiativer.
Læs mere om SSA-aftalen på sm.dk
Årets SSA-reserve er lavere end tidligere år, da knap halvdelen af reserven er omprioriteret til en ny model for grundfinansiering af civilsamfundet.