Mange stofbrugere i de mest udsatte positioner har ringe udbytte af eksisterende behandlingstilbud, der typisk fordrer stabilt fremmøde på fastlagte dage i et rusmiddelcenter.
Der er tale om mennesker, som ud over et omfattende stofbrug ofte lever med alvorlige psykiske lidelser, fysiske helbredsproblemer og sociale udfordringer, og hvor usikkerhed omkring bolig, økonomi og helbred præger hverdagen. Alt sammen faktorer, som skaber betydelige barrierer for at indgå i traditionelle behandlingsforløb.
På den baggrund tog Social- og Boligstyrelsen initiativ til at udvikle en model for fremskudt stofbehandling, hvor der er mulighed for stor fleksibilitet. Indsatsen tager afsæt i styrelsens koncept for recovery-orienteret rehabilitering.
VIVE har evalueret projektet, der er gennemført af styrelsen i 2022-25 i samarbejde med fire kommuner - Helsingør, Vejle, Randers og Odder - og relevante civilsamfundsaktører. Der er flere positive takter, viser rapporten. Det er dog ikke muligt at sige noget egentligt om behandlingens effekter, og resultaterne må derfor ses som indikationer.
Opsøgende og fleksibel indsats
En betydelig del af stofbrugere i meget udsatte positioner har ingen eller kun sporadisk kontakt med det etablerede stofmisbrugsbehandlingssystem.
Modellen tager derfor sigte på at opspore borgerne i deres egne miljøer som fx natcaféer, varmestuer og herberger. Her er der stort fokus på at opbygge en tillidsfuld relation og komme tættere på borgernes egne problemforståelser som afsæt for både afklaring af behov og motivation for behandling.
Selve behandlingsindsatsen er meget fleksibel og opsøgende og kan fx foregå i den enkelte borgers hjem. Behandlerne tilpasser løbende indsatsen til den enkelte borgers ressourcer, motivation og livssituation, og forandring sker ofte gennem små skridt, som kan være udslagsgivende, fremgår det af rapporten.
Positiv udvikling for borgerne
Erfaringsopsamlingen inddrager bl.a. en spørgeskemaundersøgelse, og den peger overordnet på en positiv udvikling for borgerne. Mange oplever øget støtte, mere håb og større følelse af kontrol over eget liv, og der ses fremgang i evnen til at klare hverdagsopgaver. Færre ser også ud til at bruge cannabis hyppigt.
Til gengæld er der ikke entydige forbedringer i, hvordan de har det med sig selv, deres sociale liv eller deres fysiske helbred.
Interviews med borgerne peger på, at relationen til behandlerne opleves som afgørende for forandring og troen på en fremtid med mindre eller intet stofbrug. Borgerne fremhæver her behandlernes respektfulde, åbne og ikke-dømmende tilgang som central.
Som led i modellen kan borgerne tilknyttes ordinær stofmisbrugsbehandling. Indenfor projektperioden er det dog en relativt lille andel af borgerne, der vurderes til at være så stabiliserede, at de kan møde til aftaler i det ordinære behandlingstilbud.
Civilsamfundets rolle
Civilsamfundets rolle vurderes som central for det opsporende og indledende arbejde. Det pointeres også, at der er potentiale for yderligere udvikling gennem tættere partnerskaber med rusmiddelcentrene, og at der kan være behov for yderligere finansiel og organisatorisk understøttelse.
Hent erfaringsopsamlingen