Som følge af udbudslovgivningen skal VISOs kontrakter med leverandører udbydes efter reglerne i udbudsloven.
Som VISO-leverandør skal man levere specialrådgivning og udredning inden for det specialiserede socialområde – i dette tilfælde i forbindelse med anbringelsessager vedrørende børn og unge med grønlandsk baggrund.
Ydelserne leveres i regi af VISOs nye, særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, som etableres den 1. maj 2025.
Den udbudte opgave
Denne udbudsrunde vedrører to forskellige ydelser:
- Specialrådgivning og udredning i sager, hvor den kommunale myndighed overvejer anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung med grønlandsk baggrund
- Gennemgang af igangværende anbringelsessager.
Desuden indeholder udbuddene option på køb af vidensydelser.
Social- og Boligstyrelsen ønsker at indgå delkontrakt med flere leverandører på hver ydelsestype. Man kan afgive tilbud på én af de to ydelsestyper eller dem begge.
Praktiske oplysninger
Udbudsmaterialet er tilgængeligt i det digitale udbudssystem EU-Supply. Al aktivitet vedrørende udbuddene (herunder spørgsmål og svar) vil ske via dette.
Tilbudsfristen er 10. juni kl. 12.00.
Læs mere om udbuddet