Udbud: VISO-ydelse vedrørende grønlandske forhold

02-09-2025

Social- og Boligstyrelsen udbyder VISO-ydelser i relation til anbringelse udenfor hjemmet af børn og unge med grønlandsk baggrund. Der er tale om et supplerende udbud. Tilbudsfristen er 3. oktober 2025 kl. 12.

Som følge af udbudslovgivningen skal VISOs kontrakter med leverandører udbydes efter reglerne i udbudsloven.

Som VISO-leverandør skal man levere specialrådgivning og udredning inden for det specialiserede socialområde – i dette tilfælde i forbindelse med anbringelsessager vedrørende børn og unge med grønlandsk baggrund. 

Ydelserne leveres i regi af VISOs særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold.

Den udbudte opgave

Udbuddet vedrører specialrådgivning og udredning i sager, hvor den kommunale myndighed overvejer anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung med grønlandsk baggrund.

Udbuddet indeholder desuden option på køb af vidensydelser.

Udbuddet er et supplement til et tidligere udbud. Social- og Boligstyrelsen ønsker at indgå delkontrakt med flere leverandører for at sikre, at rådgivningen bliver dækket godt.

Praktiske oplysninger

Udbudsmaterialet er tilgængeligt i det digitale udbudssystem EU-Supply. Al aktivitet vedrørende udbuddene (herunder spørgsmål og svar) vil ske via dette.

Orienteringsmøde om opgaven og udbudsprocessen afholdes online 10. september 2025 kl. 15:00. Man kan tilmelde sig til mødet ved at skrive til gronland@sbst.dk

Tilbudsfristen er 3. oktober 2025 kl. 12.00. 

Læs mere om udbuddet 

 

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her