Mange, der har afsonet en dom, befinder sig i en særlig udsat position, når de løslades. De kan være udfordret af rusmiddelproblematikker, dårlig økonomi, ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og en usikker boligsituation. Mænd er overrepræsenterede i denne gruppe.
Danmarks Statistik viser, at to ud af tre løsladte begår ny kriminalitet inden for to år. Forskning peger på, at der er en sammenhæng mellem boligsituation og tilbagefald til ny kriminalitet. Tidlig indgriben med den rette hjælp før, under og efter afsoning forventes at mindske risikoen for bl.a. hjemløshed og ny kriminalitet.
Social- og Boligstyrelsen udmelder på den baggrund en ansøgningspulje på 10,1 mio. kr. Puljen henvender sig til kommuner, der ønsker at styrke deres interne organisering og samarbejde om indsatsen over for primært mænd, der har modtaget en dom.
Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er borgere over 18 år, der står til at skulle afsone eller afsoner en dom. Målgruppen er primært mænd.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 3. april 2025 kl. 23.59.
Hvem kan søge?
Kommuner kan søge ansøgningspuljen.
Ansøgende kommuner skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med kommunens CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger.
Læs mere om puljen
Informationsmøde
Der afholdes et virtuelt informationsmøde d. 27. februar kl. 10.00-11.15.
På mødet får I:
- Generelle informationer om puljen
- Oplysninger om krav til ansøgere og deadlines
- Gennemgang af puljematerialerne
- Orientering om samarbejdet med Social- og Boligstyrelsen om erfaringsopsamling
- Information om hvordan man søger puljen via vores Tilskudsportal.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Tilmelding til informationsmøde