Pulje: Retshjælp på gadeplan for de mest sårbare og udsatte borgere

19-08-2025

Der er genudmeldt en ansøgningspulje til udbredelse af specialiseret retshjælp på gadeplan. Puljen skal styrke retssikkerheden for de mest sårbare og udsatte borgere i Danmark via tilbud om juridisk rådgivning og støtte. Ansøgningsfrist: 12. september kl. 23:59.

Social- og Boligstyrelsen har genudmeldt en ansøgningspulje på 4.753.000 mio. kr. til udbredelse af juridisk rådgivning og støtte til de mest sårbare og udsatte borgere.

En tidligere undersøgelse har peget på, at kommunernes rådgivning af socialt udsatte borgere i forbindelse med ansøgninger, afgørelser og klagevejledning ofte er uforståelig for borgerne. Det kan medføre, at borgerne ikke modtager den hjælp, de har ret til og behov for.

Det er derfor væsentligt for retssikkerheden for borgere i udsatte positioner, at de har mulighed for af få specialiseret retshjælp om deres rettigheder og de tilbud og klagemuligheder, der er.

Bemærk, at ansøgningsperioden i forbindelse med genudmeldingen er forholdsvis kort.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er sårbare og udsatte borgere i Danmark, som færdes i gademiljøet.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 12. september kl. 23:59.

Hvem kan søge?

Organisationer, der udbyder specialiseret retshjælp på gadeplan i form af juridisk rådgivning og støtte til sårbare og udsatte borgere i Danmark.

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med organisationens CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger.

Læs mere om puljen

Kontakt

Tilskudsforvaltning

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her