Sølund Musik-Festival er en årlig festival for borgere med fysisk og psykisk udviklingshæmning. Festivallen afholdes i år den 10. - 12. juni 2025.
For at give flere borgere med udviklingshæmning mulighed for at deltage på festivallen, har Social- og Boligstyrelsen udmeldt en ansøgningspulje på 1,7 mio. kr. til ekstra socialpædagogisk ledsagelse.
Puljen kan eksempelvis dække udgifter til ledsagerens løn, billet, kost og overnatning på festivallen eller tilsvarende.
Målgruppe
Puljens målgruppe er borgere med udviklingshæmning.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er løbende fra udmeldingstidspunktet til senest 22. april 2025 kl. 23:59. Puljen udmøntes løbende efter først til mølle-princippet i perioden februar-april.
Hvem kan søge?
Puljens ansøgerkreds er botilbud for borgere med udviklingshæmning. Botilbuddene kan være kommunale, regionale, private, selvejende mv.
Ansøgende kommunale og regionale botilbud skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med kommunens eller regionens CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger.
Øvrige ansøgende botilbud skal være opmærksomme på, at der skal anvendes MitID Erhverv (med botilbuddets CVR-nummer) ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger via tilskudsportalen.
Læs mere om puljen