Pulje: Civilsamfundsindsats til tidligere anbragte unge på §110-boformer

04-04-2025

Der er udmeldt en ansøgningspulje til indsatser, der kan hjælpe tidligere anbragte unge på §110-boformer til en selvstændig bolig (§15.75.38.10). Puljen kan søges af civilsamfundsorganisationer. Ansøgningsfrist: 16. maj kl. 23:59.

Hver tredje ung, der har erfaring med hjemløshed, har været anbragt uden for hjemmet i barndommen.

Årsagerne er flere, herunder at de unge har ingen eller få gode erfaringer med at bo i et almindeligt hjem og få en hverdag til at fungere, ligesom overgangen til voksenlivet kan være vanskelig, især hvis ens netværk er minimalt.

Social- og Boligstyrelsen har på den baggrund udmeldt en ansøgningspulje på 10,7 mio. kr.

Puljen skal hjælpe tidligere anbragte unge, der bor på en §110-boform, med at blive etableret i egen bolig og få et selvstændigt voksenliv.

OBS: Puljen hed tidligere ”Efterværnslignende indsats for unge på herberg”, men har nu fået nyt navn. Finanslovsnummeret er fortsat §15.75.38.10. 

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er tidligere anbragte unge fra 18 til og med 25 år, som tager ophold på §110-boform, og som har brug for støtte i overgangen til egen bolig.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 16. maj 2025 kl. 23:59.

Hvem kan søge?

Civilsamfundsorganisationer.

Læs mere om puljen


Informationsmøde

Der afholdes et gratis virtuelt informationsmøde den 25. april 2025 kl. 10.00 til 10.45.

På mødet får I: 

  • Generelle informationer om puljen
  • Oplysninger om krav til ansøgere og deadlines
  • Gennemgang af puljematerialerne
  • Information om hvordan man søger puljen via vores Tilskudsportal.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Tilmelding til informationsmøde

Kontakt

Tilskudsadministration

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet

Tilmeld dig her