Nye regler om offentligt støttede boliger er nu trådt i kraft

09-07-2025

Den 1. juli 2025 trådte flere nye regelsæt i kraft inden for Social- og Boligstyrelsens ressort. Ændringerne vedrører sideaktiviteter i almene boligorganisationer, drift og udlejning af almene boliger samt friplejeboliger.

Der er kommet nye bekendtgørelser og ændringer til bekendtgørelser om offentligt støttede boliger. De nye regler trådte i kraft 1. juli 2025. Nedenfor kan du få overblik over, hvad der er udstedt:

Ny bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boliger m.v.

Bekendtgørelsen erstatter den hidtil gældende fra 2015. Den nye bekendtgørelse rummer primært følgende ændringer:

  • Reglerne om etablering af erhvervsarealer i tilknytning til almene boliger præciseres.
  • Der indføres tidsbegrænsning for udlejning af udenomsarealer.
  • Der indføres mulighed for, at en boligorganisation kan udleje forsyningsanlæg til forsyningsvirksomheder.
  • Reglerne om elforsyning baseret på vedvarende energikilder udvides med flere muligheder for etablering af solcelleanlæg.
  • Der indføres mulighed for deltagelse i VE-fællesskaber.
  • Der sker udvidelse af mulighederne for at etablere ladestandere til elkøretøjer.
  • Reglerne om sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter forenkles.
  • Boligorganisationer skal sælge driftskoncepter, IT-produkter og andre ydelser til administration af støttede boliger gennem sideaktivitetsselskaber.

Se bekendtgørelsen i Retsinformation om sideaktiviteter

Ny vejledning om sideaktiviteter i almene boliger m.v.

Ovennævnte bekendtgørelse suppleres med en ny vejledning om sideaktiviteter.

Se vejledningen i Retsinformation om sideaktiviteter

Ændring af bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. 

Bekendtgørelsen om drift af almene boliger m.v. er samtidig blevet tilpasset den nye sideaktivitetsbekendtgørelse.

Se ændringsbekendtgørelsen i Retsinformation om drift af almene boliger m.v.

Ændring af udlejningsbekendtgørelsen 

Bekendtgørelsen om drift af almene boliger m.v. er samtidig blevet tilpasset den nye sideaktivitetsbek

Bekendtgørelsen om udlejning af almene boliger m.v. er blevet opdateret bl.a. som følge af vedtagelse af ældreloven og forenkling af ydelsesstrukturen i lov om aktiv socialpolitik.

Se ændringsbekendtgørelsen i Retsinformation om udlejning

Nye bekendtgørelser om friplejeboliger 

Loven om friplejeboliger er blevet ændret med virkning for den 1. juli 2025, idet der bl.a. er indført fuld statslig garanti for lån til etablering af friplejeboliger i landområder. Styrelsen har på den baggrund tilpasset fem bekendtgørelser.

Du kan se bekendtgørelserne i Retsinformation via disse links:

 

 

 

Kontakt

Christian Borch Grell
Chefkonsulent