Det har stor betydning for både de børn og unge, der har en sag, deres forældre og børne- og ungerådgiverne, at de kender hinanden, og at der ikke sker unødige skift. Men hvordan kan man konkret arbejde med at styrke kontinuiteten?
Tilsvarende har det afgørende betydning for kvaliteten af sagsbehandlingen, at der er sammenhæng mellem børne- og ungerådgivernes opgaver, kompetencer og den tid, de har til rådighed. Det, der også kan kaldes sagsintensiteten, skal kort sagt være tilpas. Men det kan være et ideal, der kan være vanskeligt at arbejde med og leve op til i praksis.
Partnerskab om Børnene Først (se boks) lancerer derfor nu en ny udgivelse med inspiration til, hvordan kommunerne kan arbejde med styring af sagsintensitet og kontinuitet på børne- og ungeområdet. Der er tale om komplekse områder, der ikke tidligere er beskrevet, så udgivelsen kan bidrage med inspiration på områder, hvor kommunerne ellers har oplevet at mangle inputs.
Kommunerne og deres medarbejdere kan have både forskellige prioriteter og forskellige oplevelser af, hvad der fungerer godt hos dem. Det nye hæfte skal derfor netop ses som en kilde til inspiration og refleksion over egen praksis - og ikke som endelige svar på de ret komplekse områder, der sættes fokus på.
Fordeling af sager
Et godt eksempel på mangfoldigheden er de forskellige måder, man kan fordele sagerne og tilrettelægge arbejdsgangene på.
I én kommune har man fx besluttet, at det først og fremmest er børne- og ungerådgiverne selv, der fordeler sagerne. Det sker løbende og ud fra distrikt. Rådgiverne er hver især knyttet til distriktets skoler og dagtilbud og kender ofte til familierne i forvejen. Det, oplever man, er i høj grad med til at skabe kontinuitet i forløbene.
En anden kommune har valgt at overlade ansvaret for sagsfordelingen til ledelsen i samarbejde med en socialfaglig konsulent. Det sker to gange om ugen og ud fra faste kriterier, hvor der bl.a. tages hensyn til mængden og kompleksiteten af sagerne, så der sker en hensigtsmæssig fordeling af opgaver i medarbejdergruppen. Det bidrager til hurtigere opstart af sagsbehandlingen, oplever kommunen.
Tilknytning og trivsel
Medarbejdere, der ikke trives i deres job, er mere tilbøjelige til at sige op. Det kan gå ud over kontinuiteten i sagsbehandlingen og være belastende for både familierne, der skal indstille sig på nye rådgivere, og for de resterende kolleger.
Inspirationshæftet kommer derfor også rundt om rådgivernes trivsel, som flere kommuner har haft særlig opmærksomhed på at styrke - fx ved at ved et øget fokus på onboarding og gode mentorforløb. Begge dele kan, lyder erfaringen, være med til at udvikle arbejdsmiljøet og tilknytningen til afdelingen.
Fem fokusområder
I alt beskriver hæftet fem forskellige områder, man som kommune kan sætte fokus på i børne- og ungeafdelingerne.
Fokusområderne er:
- Organisatorisk styring af sagsintensitet og kontinuitet
- Smidige rammer for børne- og ungerådgivernes arbejde
- Skånsomme overgange for børn og unge
- Faglig sparring og faglig ledelse bidrager til kompetente børne- og ungerådgivere
- Børne- og ungerådgivernes trivsel og tilknytning bidrager til færre skift.
Under hvert afsnit kan man først læse en kort generel beskrivelse af fokusområdet og herefter finde eksempler fra forskellige kommuner på, hvordan de har arbejdet med det pågældende område.
Hent inspirationsmaterialet