Vold i nære relationer sætter ikke altid fysiske spor, som kan ses af andre. Derfor kan den være svær for omverdenen at opdage og svær at bryde med.
Volden kan have store psykiske, fysiske og sociale konsekvenser for den enkelte. Tidlige indsatser, som kan hjælpe med at forebygge vold og bryde voldsmønstre, kan derfor potentielt have stor betydning for voldsudsattes sundhed, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det er baggrunden for et projekt, hvor en politikreds, tre kommuner og fem NGO’er med særlig ekspertise på området har samarbejdet om en interventionsmodel. VIVE har netop evalueret modellen for Social- og Boligstyrelsen.
Det viser evalueringen
Idéen med modellens opkvalificerende element er at klæde fagpersoner fra politi og kommuner bedre på til at kunne identificere borgere i målgruppen og have indledende samtaler med dem om deres situation. Opkvalificeringen er derfor en afgørende forudsætning for at lykkes med opsporingen.
Især kommunernes medarbejdere har haft behov for tid, fokus, systematisk organisering og ledelsesopbakning til dette, men grundlægende er det vurderingen, at det er lykkedes at nå borgere med behov for hjælp, som man ellers ikke vil have opsporet. Evalueringen viser dog også et vist frafald.
Den indsats, borgerene har modtaget, har bestået i fem rådgivningssamtaler hos en organisation med særlig viden om vold. Borgerne har haft stort udbytte af samtalerne; et meget stort flertal oplever således, at indholdet har været relevant, og at de har fået værktøjer til at håndtere deres situation. Hovedparten oplever også, at volden er reduceret eller stoppet.
Evalueringen peger dog på, at en del af borgerne har brug for flere samtaler.
Målgruppen
Det er overvejende kvinder og voldsudsatte, der er blevet opsporet, og kun i mindre grad mænd og voldsudøvere. En stor del af målgruppen har hjemmeboende børn og har tidligere erfaringer med vold fra barndommen og fra tidligere parforhold.
De borgere, som er opsporet af politiet, er i højere grad udsat for fysisk vold og står oftere i en akut krisesituation end de borgere, der er opsporet i kommunerne, som ofte er udsat for psykisk vold.
Borgere, som ikke taler dansk, LGBTQ+-borgere og voldsudsatte mænd er kun blevet opsporet i begrænset omfang. Desuden har det – særligt for politiet – været vanskeligt at have samtaler med og tilbyde hjælp til voldsudøvere.
Det vurderes i evalueringen, at en videreudvikling af modellen med fordel kan rumme samarbejde med misbrugscenter eller psykiatrisk center og inkludere flere målgrupper i opkvalificering- og opsporingsdelene, fx meget sårbare borgere med stort misbrug eller tunge psykiatriske diagnoser.
Hent evalueringen