Nu åbner sidste ansøgningsrunde til styrelsens byhavepulje

02-04-2025

Social- og Boligstyrelsen giver igen mulighed for at få tilskud til et urbant åndehul. Ansøgningsfrist: 1. september 2025.

Social- og Boligstyrelsen støtter private udlejere, andels- og ejerboligforeninger, der mangler grønne fælles opholdsarealer, og som drømmer om en byhave i storbyen.

Ligger jeres bolig i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus eller Aalborg kan I søge tilskud via byhavepuljen og få dækket op til halvdelen af udgifterne til etablering af en byhave.

Der gives midler til etablering af haver i gårde og på tagterrasser. Konkret kan der gives støtte til både planlægning og organisering, forskønnelse, indretning af byhaver, indkøb af planter, materialer mv.

Udfyld og indsend ansøgningsskemaet senest 1. september 2025, og læs mere om krav og vilkår i styrelsens vejledning.

Læs mere om puljen, og find ansøgningsmaterialet

Kontakt

Emma Obel Bryrup
Fuldmægtig