Temadag om etablering af almene bygge- og bofællesskaber

26-03-2024

Social- og Boligstyrelsen inviterer projektledere i de almene boligorganisationer og kommuner, der arbejder med etablering af almene bofællesskaber, til temadag torsdag den 16. maj 2024 i Odense.

Temadagen sætter fokus på mulighederne i almenboligloven og i praksis vedrørende etablering og udlejning af almene bygge- og bofællesskaber. Desuden vil temadagen berøre emner om udlejning og det sociale aspekt af bofællesskabet.

På temadagen kan du bl.a. høre oplæg fra:

  • Vejledningsenheden om mulighederne i almenboligloven
  • Boligselskabet Sjælland om konkrete erfaringer og samarbejdet med kommunen
  • Center for Boligsocial Udvikling om inkludering af kommunalt anviste i bofællesskaber

Temadagen er en anledning til at opnå kendskab til mulighederne for etablering af almene bofællesskaber samt til udveksling af erfaringer og sparring.

Læs mere om temadagen og hvordan du tilmelder dig her

Social- og Boligstyrelsen afholder desuden den årlige netværksdag om bygge- og bofællesskaber og alternative boformer den 24. oktober 2024 i Odense. Netværksdagen er for alle interesserede. 

Læs mere om netværksdagen og hvordan du tilmelder dig her

Kontakt

Emma Obel Bryrup
Fuldmægtig