Kom til netværksdag om VUM 2.0 og FFB

29-08-2024

Ønsker I at mødes på tværs af landet og drøfte brugen af Voksenudredningsmetoden og Fælles Faglige Begreber? Så vær med den 6. november 2024 på Nyborg Strand, når Social- og Boligstyrelsen og KOMBIT tilbyder en netværksdag om VUM 2.0 og FFB. Dagen sætter fokus på det gode samarbejde - både internt i kommunen og med borgerne.

Social- og Boligstyrelsen og KOMBIT inviterer alle landets kommuner til den årlige netværksdag, som denne gang løber af stablen den 6. november på Nyborg Strand.

Formålet med netværksdagen er at samles om, hvordan vi arbejder med Voksenudredningsmetoden (VUM 2.0) og Fælles Faglige begreber (FFB) og udveksle erfaringer på tværs af kommuner.

Det sker på dagen

Dagen byder på flere plenumoplæg, der på forskellig vis sætter fokus på samarbejde i forbindelse med brugen af VUM 2.0 og FFB.  

Social- og Boligstyrelsen lægger ud med at fortælle om erfaringerne med Borgeren i centrum, der er en model for inddragelse i sagsbehandlingen. Modellen har særligt fokus på det gode samarbejde gennem opbygningen af en tillidsfuld relation mellem borger og kommune.

Senere bliver der lejlighed til at høre Autismecenter Nord-Bo holde oplæg om borgersamarbejde i forbindelse med VUM 2.0, inden vi retter blikket mod samarbejdet mellem myndighed og udfører, og hvordan det kan understøttes af VUM 2.0 og FFB.

Indimellem er der rig lejlighed til at netværke på kryds og tværs. Dagen slutter med en orientering om kommende aktiviteter på området.   

Det praktiske

Målgruppen for netværksdagen er dels Social- og Boligstyrelsens superbrugernetværk i VUM 2.0, dels medarbejdere fra både myndighedsafdelinger og det udførende niveau, som har en nøglefunktion i implementeringen af VUM 2.0 og Fælles Faglige begreber.

Som kommune kan man tilmelde to deltagere til en pris af 250 kr. pr. person. Hvis der er ledige pladser, er der mulighed for tilkøb af ekstra pladser til 775 kr. pr. person.

Tilmeldingsfristen er den 5. september 2024. Tilmeldingen er bindende, men pladsen kan overdrages til en suppleant, hvis man er forhindret i at deltage.

Tilmeldingen foregår via KOMBITs hjemmeside.

Tilmelding til netværksdagen

Kontakt

Maria Cramer Holck Larsen
Fuldmægtig

Hvis du vil vide mere

Social- og Boligstyrelsen understøtter arbejdet med Voksenudredningsmetoden. 

Læs mere om VUM 2.0