Social- og Boligstyrelsen har 8. februar 2023 revideret følgende vejledning: Bilag 11: Præ-accepterede løsninger for forsamlingstelte, midlertidige campingområder og midlertidige udendørs salgsområder.
Bilaget er en opdatering af Bilag 11 - Præ-accepterede løsninger for midlertidige transportable forsamlingstelte, camping- og salgsområder udgivet 23. april 2021
Med denne udgivelse opdateres bilaget i overensstemmelse med ændringerne i medfør af:
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18), BEK nr. 1030 af 27/06/2022, herunder opdatering af Bygningsreglementets (BR18) § 6f vedrørende midlertidige udendørs camping- og salgsområder og lignende.
De væsentligste opdateringer af bilaget omfatter:
- Præcisering af, at bilaget kun er gældende for udendørs salgsområder.
- Præcisering af, hvornår der skal søges byggetilladelse eller ske meddelelse til kommunalbestyrelsen.
- Definitioner af de forskellige typer af telte, som bilaget omfatter.
- Præcisering af regler for salgsboder og salgsområder.
Bilag 11 kan hentes via følgende link:
Link til bilag 11
Link til bilag 11 med ændringsmarkeringer