Den psykologiske rådgivning er et tilbud, som styrelsens medarbejdere kan benytte i forbindelse med både arbejdsrelaterede og private problemer, herunder akutte kriser.
Social- og Boligstyrelsen ønsker at indgå aftale med en leverandør om opgaven.
Den udbudte opgave
Formålet med aftalen er at give medarbejderne i Social- og Boligstyrelsen nem og hurtig adgang til psykologisk rådgivning og akut krisehjælp.
Rådgivningen skal være landsdækkende. Det indebærer, at rådgivningen skal kunne foregå ved fysisk fremmøde hos psykologen, hvis medarbejderen ønsker det.
Som en mindre del omfatter aftalen også mulighed for tilkøb af ekstra psykologisk rådgivning til konflikthåndtering i sager med to eller flere parter, hvor der kan være behov for en uafhængig konfliktmægler.
Rådgivningen skal foregå på dansk og gives af autoriserede psykologer.
Praktiske oplysninger
Tilbudsfristen er 15. maj 2023 kl. 12:00, og der forventes kontraktindgåelse ultimo juni 2023. Kontrakten løber fra 1. juli 2023 til 30. juni 2027.
Udbudsmaterialet er tilgængeligt i det digitale udbudssystem EU-Supply.
Læs mere om udbuddet