Ifølge organisationen Missing Children Europe forsvinder mere end 250.000 børn om året i Europa. For at hjælpe disse børn er alle EU-lande forpligtet til at drive en hotline for forsvundne børn, som er tilgængelig døgnet rundt.
Social- og Boligstyrelsen ønsker at indgå aftale med en leverandør, der kan stå for den danske hotline.
Den udbudte opgave
Leverandøren skal sikre både drift og promovering af hotlinen.
Hotlinen skal være døgnbemandet af fagligt uddannede medarbejdere og gratis for brugerne, som kan være både børnene selv og andre, fx deres forældre, pårørende og fagpersoner.
Medarbejderne skal bl.a. yde vejledning og rådgivning til børn og pårørende, kontakte de relevante myndigheder og yde støtte til efterforskningen.
Praktiske oplysninger
Opgaven udbydes med en samlet beløbsramme på i alt 2.300.000 kr. ekskl. moms.
Tidsfristen er 18. oktober 2023 kl. 12
Læs mere om udbuddet