Der er stort fokus på psykisk mistrivsel blandt børn og unge. Og derfor også på, hvordan man forebygger, at begyndende trivselsproblemer udvikler sig og sætter varige spor.
Et af svarene kan ligge i et tæt samarbejde med socialfaglige medarbejdere der, hvor næsten alle børn i Danmark har deres dagligdag – nemlig i skolen og dagtilbuddet.
De socialfaglige medarbejdere kan supplere lærere, pædagoger og PPR med viden om det sociale system og har særlige forudsætninger for at arbejde med, hvordan forskellige faktorer i barnets liv – dagtilbud/skole, hjem og fritid – spiller sammen. Med den faglige ballast kan socialfaglige medarbejdere også rådgive barnet og familien som led i en tidlig indsats mod mistrivsel.
Ny model for fremskudt indsats
Social- og Boligstyrelsen har offentliggjort en model for, hvordan socialfaglige medarbejderes tilknytning til almenområdet kan se ud, når ønsket er et tæt fagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper, hvor de socialfaglige medarbejdere indgår i den fælles opgaveløsning i dagtilbuddet eller skolen.
”Vi ved, at mange dagtilbud og skoler trækker på bl.a. socialrådgivere i indsatsen for børn med trivselsproblemer. Med modellen håber vi at kunne give helt konkret inspiration til, hvordan man kan tilrettelægge samarbejdet, så de forskellige kompetencer kommer bedst muligt i spil – og i gensidig respekt. Målet er en tidlig og helhedsorienteret støtte til familien, baseret på både inddragelse af barnet og tæt dialog med forældrene,” siger leder Gitte Bossi-Andresen, Social- og Boligstyrelsen.
Modellen har fire kerneelementer:
- De socialfaglige medarbejderes kompetencer, herunder først og fremmest deres faglige og erfaringsmæssige ballast og deres relationelle, menneskelige og følelsesmæssige evner.
- Forældresamarbejde, forstået som et gensidigt, ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde mellem forældre og fagprofessionelle, som – med udgangspunkt i barnets/den unges bedste – tilrettelægges på forældrenes præmisser under hensyn til deres muligheder og ønsker til inddragelse og deltagelse.
- Børneinddragelse, forstået som inddragelse af børn og unge på en måde, hvor de ses i deres egen ret og oplever at blive mødt som selvstændige aktører med egne rettigheder.
- Kontinuerlige samarbejdsrelationer, hvor den socialfaglige medarbejder er en del af den fælles opgaveløsning i skolen og i dagtilbuddet, og indgår i et tæt, dialogbaseret samarbejde med øvrigt personale og ledelse. Samarbejdet er kendetegnet ved gensidigt kendskab, indbyrdes relationer, tilgængelighed og faglig anerkendelse.
Ud over kerneelementerne beskriver modellen også tre organisatoriske forudsætninger, der er vigtige for implementeringen og dermed for, at kerneelementerne fungerer bedst muligt.
Modellen er ikke afprøvet i praksis, men bygger på en vidensafdækning af området. VIVE har udarbejdet vidensafdækningen og samarbejdet tæt med Social- og Boligstyrelsen om udvikling af modellen.
Udover rapporten er der udgivet to artikler. Den ene er en kort faglig artikel, der introducerer til rapportens hovedpointer, mens den anden er et interview med en skolesocialrådgiver.
Hent den faglige artikel og interviewet
Hent rapporten ”Socialfaglige medarbejdere i skole og dagtilbud”