Børn og unge med autisme og ADHD kan have behov for særlige indsatser og støtte i både skole og hjem for at trives og udvikle sig. Som et led i bestræbelserne på at opnå den bedst mulige støtte til børnene skal de inddrages med egne perspektiver og ønsker i sagsbehandlingen.
Opgaven kan dog opleves som udfordrende, og der har derfor været efterspørgsel på metoder, der kan understøtte arbejdet.
VIVE har på den baggrund samlet relevante studier, som kan være med til at understøtte inddragelsen af disse børn og unge i deres egen sag. Vidensindsamlingen er udarbejdet i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv.
Hovedresultater fra vidensindsamlingen
Vidensindsamlingen viser overordnet, at der ikke findes entydigt virksomme metoder til at inddrage børn med autisme eller ADHD i sagsbehandlingen, og at der generelt mangler forskningsbaseret viden på området.
Der findes dog gode bidrag og metodiske greb, som kommer fra andre fagområder end myndighedssagsbehandling, eksempelvis fra undervisning og pædagogisk arbejde med børn med autisme og/eller ADHD. Der er også anvendelig viden fra andet arbejde med børn og unge med fx kommunikative udfordringer.
De inkluderede studier i vidensindsamlingen giver blandt andet konkrete bud på forskellige samtaleværktøjer tilpasset børn uden sprog, herunder visuelle og computerbaserede samtaleværktøjer.
Der er også forslag til, hvordan sagsbehandleren kan skabe ”samtalevenlige miljøer”, og hvordan man kan udarbejde et såkaldt kommunikationskompas, som understøtter både reel inddragelse og kommunikationen generelt mellem barn og sagsbehandler.
Særlige opmærksomhedspunkter
Det understreges i vidensindsamlingen, at børn og unge med autisme og ADHD er en heterogen gruppe. Udforskning af den enkeltes egne perspektiver kræver derfor ikke kun viden om det at have autisme og ADHD, eller om selve metoden, der skal tages i brug, men i høj grad også om det enkelte barn.
Det pointeres også, at der ligger et arbejde i at skabe motivation og tradition for inddragelse. Ofte agerer de voksne omkring barnet talerør, og det kan være en barriere for, at barnets egne synspunkter kommer selvstændigt til udtryk.
Det fremhæves dog her, at litteraturgennemgangen peger på gode muligheder for at inddrage på en måde, som er tryg og vedkommende, og som kan have positiv betydning for barnets hverdagsliv, trivsel og udvikling.
Hent udgivelsen om inddragelse af børn og unge med autisme og ADHD