Ny vejledning 11b - Bilag 11b: Præ-accepterede løsninger for midlertidig overnatning i bygninger

24-01-2023

Social- og Boligstyrelsen har den 24. januar 2023 udgivet følgende vejledning:
Bilag 11b: Præ-accepterede løsninger for midlertidig overnatning i bygninger
Bilaget beskriver under hvilke betingelser, midlertidig overnatning kan finde sted i byggeri og bygningsafsnit, der ikke er godkendt til anvendelseskategori 5.

Ved Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18), BEK nr. 1030 af 27/06/2022, er der til BR18 § 6g angivet ændrede bestemmelser for midlertidig overnatning.
Her er angivet muligheden for, at midlertidig overnatning kan ske i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger for midlertidige overnatninger, som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.
Bilag 11b udgives som de præ-accepterede løsninger for midlertidig overnatning. Herudover er der i bilag 11b indarbejdet vejledning til bestemmelserne i BR18 § 6g.

Med udgivelsen af bilag 11b vil beskrivelserne vedrørende midlertidig overnatning i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, Kapitel 7: Drift, kontrol og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger ikke længere være gældende. Dette vil blive rettet ved en kommende opdatering.

De væsentligste ændringer i forhold retningslinjerne givet i kapitel 7 er:

  • Det er nu præciseret, at midlertidig overnatning højst kan finde sted i 50 døgn inden for samme kalenderår.
  • Antal sammenhængende døgn, hvor der kan overnattes midlertidigt, er øget fra 5 døgn til 7 døgn.
  • Der er givet mulighed for at søge byggetilladelse med kommunal sagsbehandling, når de præ-accepterede løsninger fraviges.
  • Der er givet mulighed for at indarbejde retningslinjer for midlertidig overnatning i byggeriets DKV-plan, uden at der skal søges byggetilladelse til ændringen.

Bilag 11d: Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning er indarbejdet i bilag 11b og ophæves derved som selvstændigt bilag. 

Bilag 11b kan hentes via følgende link: 

Læs Vejledning 11b her 

Kontakt

Byggeri