Der er endnu ikke vedtaget en endelig finanslov for 2023. Derfor har Social- og Boligstyrelsen udmøntet midler på baggrund af en midlertidig bevillingslov.
Social- og Boligstyrelsen har udsendt tilskudsbreve for 2023, og som supplement til brevet inviterer vi nu til et informationsmøde.
På mødet vil vi desuden fortælle om styrelsens tilskudsportal, og hvad den indebærer for jer som driftstilskudsmodtagere.
Vi orienterer også om indsendelse af årsregnskab og afrapportering på mål- og udviklingsplan for 2022.
Der kan stilles spørgsmål via chatfelt undervejs.
Praktisk information
Det er gratis at deltage på informationsmødet, der afholdes virtuelt via platformen Zoom 9. februar 2023 kl. 10.00-11.00.
Alle kan deltage, også selvom man ikke i forvejen har installeret Zoom.
I må gerne være flere fra samme organisation, der deltager. I skal dog tilmelde jer enkeltvis.
Tilmeldingsfristen er den 6. februar 2023 kl. 12.00.
Alle tilmeldte modtager et link, der giver adgang til mødet, før afholdelsen.
Tilmelding til informationsmødet 9. februar 2023