Udbuddet af VISO-ydelser om specialrådgivning og udredning på voksenområdet er nu afsluttet. Udbuddet blev annonceret af Socialstyrelsen i august 2021.
32 leverandører
Socialstyrelsen modtog i alt 106 tilbud fordelt på ti udbud med tilhørende delaftaler. Det forventes, at der indgås 64 nye delkontrakter med i alt 32 leverandører, der fremover skal levere ydelser på ét eller flere af de udbudte målgruppeområder.
De nye kontrakter træder i kraft den 1. maj 2022 og løber til udgangen af april 2027.
Se listen med VISO-leverandører på voksenområdet på denne side
VISO følger som altid de udbudte områder tæt for at sikre den fornødne fleksibilitet i leverandørfeltet, så vi til enhver tid kan imødekomme efterspørgslen. Hvis der skulle vise sig behov, som ikke er dækket af leverandørnetværket, vil de relevante nye områder blive udbudt.
Nyt udbud om senfølger efter overgreb
Med indgåelse af de nye kontrakter er VISO dækket ind i forhold til de opgaver og den volumen, der har været udbudt på voksenområdet.
Bemærk dog, at udbud vedrørende senfølger efter seksuelle overgreb er annulleret. Et nyt udbud på dette område forventes offentliggjort ultimo februar 2022.
Læs om genudbuddet